På en hyggelig villavej mellem Amagerbrogade og Strandparken ligger dette fine, halve dobbelthus i fire etager, som nu kan danne ramme om jeres tilværelse.
Foruden et loftrum på anden sal og en god kælder med et badeværelse venter jer 126 m2 fordelt over halvandet plan bestående af to stuer, et køkken, tre værelser og et badeværelse.
Dertil kommer en carport med et værksted og en dejlig have med terrasser.
I placerer jer fordelagtigt på Amager i forhold til at få hverdagen til at glide let. Inden for en radius af bare 600 meter finder I både skole, daginstitution, indkøb, idrætshal og busstoppested, mens metroen hurtigt nås på cykel.
Det samme gælder for Amager Strandpark, mens I finder et bredt udvalg af specialbutikker og spisesteder på Amagerbrogade. Endelig kan I cykle til Indre By på 20 minutter.
Det halve dobbelthus fra 1906 er opført i en klassisk stil med en rød murstensfacade og hvide dannebrogsvinduer.
I indkørslen, hvor fliserne er lagt i 2018, får I en muret carport med forbindelse til værkstedet. Vinduerne mod syd er desuden skiftet i 2018.
Indenfor kan I glæde jer til at samle familien om hyggelige stunder i de to sammenhængende stuer, hvor der skabes en naturlig opdeling mellem sofasektionen og spiseafdelingen.
Sidstnævnte placeres oplagt i stuen med brændeovn og udgang til terrassen, for her skaber den charmerende serveringsluge en praktisk forbindelse til det tidløse køkken med hvide, grebsfrie fronter.
Førstesalen byder på en velindrettet soveafdeling, som rummer tre gode værelser og et flot badeværelse med en bruseniche.
Hertil supplerer kælderen med et rummeligt bryggers, et disponibelt rum og et stort badeværelse med et kar og en muret bruseniche.
Der er en oaselignende stemning i haven med frodig beplantning, og I kan både nyde sommeren på den overdækkede terrasse og fliseterrassen bagerst i haven.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.