Hesselvangen placerer sig i eftertragtede Ganløse; en by, hvor familieliv især blomstrer i fuld flor, og hvor det lokale sammenhold knyttes af stærke bånd. Byen byder nemlig på både skole, indkøb og en fantastisk bager, mens byens helt særlige kendetegn, Ganløse Forte, er en lille plet af fredfyldt idyl, hvor man kan holde tænkepause under trækronerne. Byen ligger bare en halv times kørsel fra København og Roskilde og endnu tættere på Hillerød, så selv pendlere vil elske beliggenheden.
Her ligger så Hesselvangen, en lukket villavej helt uden generende trafik, der helt for enden munder ud i nr. 17, som vi i dag har fornøjelsen af at byde velkommen til. De gule mursten blev stablet i 1977 og rummer i alt 150 m2 inkl. udestue, mens en helt særlige bonus er den vidunderlige have, der trækker associationer til japanske prydhaver helt uden at tage væk fra den nemme vedligeholdelse. Foruden et veltrimmet græsareal, hvor ungerne kan sparke bold til hinanden, er der nemlig et lille grusareal med havedam og smukke planter, hvor freden for alvor sænker sig. Derudover er der selvfølgelig et drivhus til egne afgrøder en carport med skur og, ikke mindst, en skøn terrasse vendt mod syd og vest, hvorfra den fine udsigt over området kan nydes fra første parket.
Huset henvender sig helt automatisk til børnefamilien, den rolige villavej og et hus med den plads som dækker de flestes behov. Lyst og tidsløst køkken som er åbent indtil alrum og stuen, her er god plads og praktiske løsninger. Badeværelset ligger i sammenhæng med soveværelset og er med brus, endvidere findes der rummeligt gæstetoilet i sammenhæng med entreen. Det er let at tilpasse indretning til familiens ønsker og behov.
Planløsningen indeholder entré, stuemiljø med en skøn udsigt og naturligt inddelt alrum og køkken i forlængelse, stort værelse der tidligere har været to og let kan opdeles igen. Soveværelse med eget badeværelse, toilet og bryggers. Der er endda mulighed for at etablere et eller måske endda to ekstra værelser, hvis det kunne friste, og det er endda ikke projekter, der behøver at være hverken store eller tidskrævende - tværtimod.
Hele vejen igennem præsenterer hjemmet sig lyst og lækkert med blanke gulve, store vinduespartier og en rigtig spændende rumdeling. En brændeovn i alrummet sørger for, at hjemmet gennemstrømmes af ikke bare varme men også en god portion hygge, som kulminerer i den skønne udestue med panoramaudsigt.
Det ér altså muligt både at kombinere det pæne, det praktiske og den perfekte beliggenhed. Velkommen til Hesselvangen 17!
Ring til os alle ugens dage mellem 8-22 på telefon 47 10 10 50 for at aftale en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.