I har nu mulighed for at overtage nøglerne til en etplansvilla, der står flot vedligeholdt og moderniseret, som den byder sig til i Ågerup. Her er ikke langt til hverdagens fornødenheder, ligesom dagsordenen kommer til at stå på natur i tæt afstand og let adgang til Roskilde.
På Baunevej 6 breder indretningen sig ud på 117 fuldstændig indflytningsklare kvadratmeter, der samler sig i en lys helhed. Boligen er som skræddersyet til jer, for hvem et skønt samlingspunkt er essentielt, da I får glæde af en rummelig stue med et godt lysindfald fra de store vinduespartier mod syd. Her er der ydermere åben forbindelse ind til det indbydende køkken-alrum, som står funktionelt med masser af skabsplads og i grebsfrit design og tilmed prydes af en kogeø. I kan yderligere finde jer til rette på husets tre værelser, hvoraf det ene er udstyret med skabsplads. Hverdagen gøres nem og bekvem med det praktiske bryggers, som byder på vaskemaskine og tørretumbler, og til at fuldende den fornuftige planløsning har I et badeværelse, et gæstetoilet og en entré.
Ejendommen fra 1967 er også udformet med det gode udemiljø for øje, for her er der rig mulighed for at få det fulde udbytte af solens stråler, mens børnene udfolder sig i leg, og de voksne nyder et velfortjent hvil. Fra stuen kan I træde direkte ud på en sydvendt terrasse, der fortsætter om på husets østside, ligesom I på grunden også finder et vindfang med plads til cykler samt både carport og et rummeligt skur. Derudover kan den store have rumme både trampolin og legehus og lægge scene til hyggelige havefester med vennerne.
Med adresse i Ågerup skal I nok hurtigt føle jer hjemme. Byen har nemlig alt, hvad I skal bruge til hverdagen med få hundrede meter til indkøb og den hyggelige lokale café såvel som børnehaver, vuggestuer og dagpleje, og til skole behøver I blot følge en lille sti for at ankomme ved en skole i Gundsølille. De rolige og trygge omgivelser byder også på idrætsfaciliteter og et godt nærmiljø, samtidig med at naturen lægger sig overalt omkring jer. Placeringen sikrer jer desuden, at I uden besvær kan gå på opdagelse butikker og caféer, for det kræver ikke mere end et kvarter med bilen at lokalisere Roskildes byliv.
Hjertelig velkommen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.