På adressen venter en lys villa, der giver børnefamilien masser af plads at boltre sig på inde og ude. Herudover er I her beliggende på en eftertragtet placering i Himmelev, der perfekt kombinerer natur og by. Helt klart et besøg værd!
Bag indkørslens elektriske låger, bliver du mødt af denne rummelige og moderne murstensvilla, som er opført i 1969. Grundet løbende flittig vedligeholdelse de seneste 7 år, kan I se frem til en indflytningsklar bolig, der giver familien masser af plads til hobbyaktiviteter eller indretning af hjemmekontor. Der er fx nyere tag, indkørsel, døre og vinduer. På grunden udfolder sig et idyllisk havemiljø, der i den grad evner at samle familien om alle sommerens glæder. Her kan ungerne lege, mens de voksne kan læne sig tilbage på det sydvendte terrassemiljø og nyde solens stråler. Udendørs er også en dobbelt muret garage med elektriske porte og et skur til opbevaring.
Indendørs venter 197 lyse kvadratmeter og en lys kælder på 61 kvadratmeter, der giver jer mulighed for at indrette jer med motions- og hobbyrum. Huset præsenterer sig med en fin entré, der giver plads til familiens opbevaring. Her kan I glæde jer over et lysfyldt køkken-alrum, hvor I kan gå fælles om den daglige madlavning. I køkkenet kan I nyde alle hårde hvidevarer, mens spisebordet ideelt kan placeres foran det store vinduesparti. I det store stuemiljø er der plads til både at indrette sig med spisebord og sofaafdeling, hvilket helliger rummet her til de fælles stunder.
Planløsningen giver jer mulighed for at lave adskilt forældre- og børneafdeling, da der i den ene afdeling af huset forefindes en stor pejsestue, som ideelt kan indrettes som soveværelse. Her giver store vinduespartier jer en naturskøn udsigt, mens I herfra også kan åbne direkte ud til haven. I denne afdeling er der egen indgang, adgang til walk-in-closet og eget badeværelse.
I den anden afdeling er tre gode børneværelser, et bryggers og adgang til gæstetoilet og badeværelse. I den 61 kvadratmeter store underetage har I bl.a. mulighed for at indrette jer med motions- og hobbyrum.
På denne eftertragtede placering, kommer I nær både smuk natur og alle hverdagens fornødenheder. Fra huset har I under en kilometer til gode indkøbsmuligheder, mens ungerne både har nær afstand til skole, børnehave og idrætshal via det lukkede stisystem.
Velkommen til denne klassisk familievilla på en af Himmelevs bedste placeringer!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her