- Lavt forbrug ca. kr. 6.000,- pr. år. for el og varme
- Facaden er malet i september 2020
- Naturskønt område med græssende køer
Er det vigtigt for jer både at bo godt, og at jeres bolig er med helt fremme, hvad angår energiforbrug og klimahensyn? Så er et passivhus noget for jer! Det er et byggeri, der overholder de strengeste krav omkring energiforbrug, og det er således godt for miljøet, for samvittigheden og for pengepungen!
Og det er netop sådan et hus, vi har med at gøre med her i den nyere udstykning “Marken og Ageren” i Trekroner. Her bor I meget fredeligt nær enden af et lukket vænge direkte ud til marker og kan nyde et frit udsyn over det åbne landskab og smukke solnedgange. Velkommen til!
Det 160 kvadratmeter store toplanshus er arkitekttegnet og har også carport, udhus samt et stort orangeri i den nydelige og samtidig meget overkommelige have. Huset er opført i nøje udvalgte materialer og er skabt til i stor udstrækning at være selvforsynende med varme og energi. Huset har trelags træ/alu-vinduer, solcelleanlæg, og selv murene er udvalgt efter deres isoleringsgrad.
Huset får primært sin energi og varme fra solen gennem de store vinduer mod syd og fra solcellerne. Og når det ikke slår til, sørger gulvvarmeanlægget for den fornødne varme. Huset har dertil ventilationsanlæg fra Nilan og akustiklofter i alle opholdsrum. Huset opfylder alle 2020-kravene.
Ligesom huset er optimeret energimæssigt, giver planløsningen optimal udnyttelse af kvadratmeterne. Stueplan byder på et lyst og indbydende køkken-alrum med køkkenø og udgang til terrasse to steder fra. Etagen har også bryggers, badeværelse samt et soveværelse. Alt inventar er fra HTH, og materialerne er gennemførte.
En smuk trappe i alrummet fører op i stuen på førstesalen. Det er ligeledes et indbydende rum, hvor der er udgang til husets store hjørnealtan. Etagen har også et badeværelse samt to soveværelser.
Glæd jer til en idyllisk tilværelse præget af fred, ro og natur. Der er ofte græssende køer og andre dyr på de omkringliggende marker, og så risler Himmelev Bæk fredeligt forbi i nærheden. Der er to børnehuse i bebyggelsen samt adgang til skole, gymnasium, indkøb og togstation via sikre stier.
Et godt eksempel på at man kan bo flot og komfortabelt og samtidig vise hensyn til miljøet.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.