Nu udbyder vi en dejlig ejendom med køkken/alrum, udestue og en skøn sydvendt terrasse, der kan blive et skønt hjem for familien, som ønsker at bo tæt på grønne områder og med kort afstand til de daglige indkøb i Gundsømagle.
Ejendommen er opført i 1969 med seneste ombygning i 1997; den er en gulstensvilla med rødt tag, og indkørelsen fører ind til carporten, der har et skur for enden, mens endnu en carport er placeret i et hjørne af forhaven. Haven består af en græsplæne, enkelte buske og stauder samt en dejlig solrig terrasse mod syd, som kan indrettes med både loungeområde og spiseplads, og en del af haven kan lukkes helt af, så der er styr på både børn og firbenede væsner.
Et køkken/alrum er flot opført med køkkenelementer i træ; stilen er klassisk med enkelt udformede greb i stål, og bordpladen, der ellers også er lavet af træ, har et afsnit i sten omkring kogepladerne - en detalje der lykkes både funktionelt og æstetisk. En halvt muret væg skaber en let adskillelse mellem køkken og alrum, hvor der er fint med plads til at samles om aftensmaden, og stuen er udstyret med det samme element, hvor en halv væg deler rummet op i for eksempel fjernsynsstue og spisestue. Udestuen er en skøn overgang mellem ude og inde med store glaspartier og skydedøre, der gør det nemt at komme ud på terrassen. Boligen har fire værelser, hvoraf soveværelset er placeret for sig med udgang til terrassen, og de tre andre finder I omkring en gang, hvor badeværelset, der har bruseniche og godt med skabsplads, også befinder sig. Ud til entreen ligger gæstetoilettet, og ellers består ejendommen af et bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler.
I vil blive en del af et hyggeligt kvarter med let adgang til Gulddysseskoven, hvor det er oplagt at lufte hunden eller lægge gåturen forbi, det er også muligt at tage en tur på det udfordrende mountainbike spor, eller slippe hunden løs i den indhegnet hundeskov. Gundsømagle har alt, hvad I behøver i dagligdagen af indkøb, børnehave, bibliotek og skole. Derudover kan I inden for ti minutter køre ind til Jyllinge, med større indkøbs muligheder og Roskilde på 15. min. med den charmerende gågade og skønt havnemiljø.
Vi glæder os til at vise jer denne skønne villa tæt på naturen.
Ring til os alle ugens dage mellem 8-22 på telefon 46 32 33 22
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.