Her behøver I ikke at gå på kompromis med hverken smukke omgivelser, en pæn indretning blandt de 110 kvadratmeter eller den gode beliggenhed. På Valhalvej får I nemlig hele pakken med en villa, der prydes med et skønt udemiljø og giver jer udsigt til havnen fra den vestvendte altan - alt sammen i tæt afstand til Roskildes mange muligheder.
Der er stor sandsynlighed for, at I vil opleve kærlighed ved første blik, når I træder op mod den flotte villa fra 1954. Her mødes I nemlig af en lys facade, der ligger let hengemt bag nydelig, grøn beplantning og vidner om den lille oase af et hjem, som kan blive jeres. Det skønne udeareal ligger dejligt privat og udgør en fryd for øjet i det daglige, ligesom de to terrasser, der ligger henholdsvist vestvendt og sydvendt, er ideelle til afslapning i smukke omgivelser. I det mere praktiske hjørne kommer I også til at råde over et skur samt en carport, hvor bilen kan stilles, når I vender hjem i et glædeligt gensyn.
Nydelige kvaliteter er der heller ikke mangel på i husets indre, hvor I finder en stor stue i åben forbindelse med en spisestue og et køkken. Der er dermed plads til, at både den brede bogreol, sofasættet og lænestolen samt spisebordet kan implementeres i de pæne rammer, og så får I desuden et opholdsrum, der udfyldes af en dejlig, åben fornemmelse. Hertil tages indretningen til nye højder med en havestue af anseelig størrelse, hvorfra I kan betragte det betagende syn af jeres udeareal og træde direkte ud i solen. Det ene af husets to badeværelser gemmer sig oppe på villaens førstesal sammen med tre gode værelser - det ene med lækker direkte udgang til en altan, som giver jer en flot udsigt til havnen. Bevæger I jer derimod ned i kælderplanet, vil I blive modtaget af et gangareal, et disponibelt rum, et vaskerum og et fyrrum.
Det hele forenes med en attraktiv beliggenhed i Roskilde, hvor alle byens bedste kvaliteter ligger inden for overskuelig afstand. I behøver ikke se langt efter hyggeligt caféliv og spændende butikker, da disse og mere til kan lokaliseres i hjertet af Roskilde ganske få minutters køretur væk. Der er desuden noget for jer med børn i alle aldre, da området også byder på alt fra daginstitutioner til skoler og gymnasier, og så kan de frie timer med fordel bruges på at benytte jer af de omkringliggende idræts- og kulturtilbud samt på at tage en tur mod naturskønne områder.
Book en fremvisning allerede i dag, så I med jeres egne øjne kan opleve alt, hvad den fine villa har at tilbyde jer!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.