I fine Jyllinge venter denne velholdte villa på den pladskrævende børnefamilie med hang til frisk havluft, naturrige omgivelser og et hyggeligt lokalmiljø. Her kan I se frem til en nem hverdag med gå- og cykelafstand til Jyllinge Skole og -hal såvel som dagtilbud, grønne områder og bibliotek. Hertil kommer Jyllinge Centret og det hyggelige havnemiljø med café og kulturhus foruden en fin badestrand, mens 45 minutters kørsel bringer jer til København.
Med hjemmeadresse på Lindbjergvej befinder I jer i et veletableret og børnevenligt villakvarter. Her bydes I velkommen af et gult murstenshus med hvidmalede vinduespartier, som oprindeligt er opført i 1975. På den 903 kvadratmeter store grund venter jer en fin prydhave såvel som rigelige boligkvadratmeter. Den ugenerede have byder på buske, træer og fin beplantning, ligesom her er anlagt et drivhus og tre overdækkede fliseterrasser med udsigt til mange solrige timer på matriklen. På grunden findes desuden en rummelig carport med værksted, som er beliggende i forlængelse af en flisebelagt indkørsel.
Her er tale om en indflytningsklar bolig i flot stand og med fine faciliteter. Inden døre folder boligen sig ud på 202 velindrettede kvadratmeter med bl.a. fem værelser, aktivitetsrum og en stor vinkelstue. Husets lyse og hyggelige køkken/alrum fremtræder med loftspots og integrerede hårde hvidevarer foruden god plads til at indrette spiseafdelingen med langbord. I åben forbindelse til køkken/alrummet ligger et godt aktivitetrum/stue med adgang til 3 gode værelser. Dertil findes yderligere et værelse med tilhørende badeværelse. Den store vinkelstue byder på mange indretningsmuligheder, franske døre og udgang til terrasse. I samme ende som huset stue, findes et forældresoveværelse med tilhørende badeværelse med brus og skabsplads samt husets sauna. Sidst men ikke mindst har huset et funktionelt bryggers med vaskesøjle, flisegulv, gode opbevaringsmuligheder og egen indgang.
Velkommen til Lindbjergvej 47; denne bolig er virkelig et kig værd!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.