Vi udbyder nu denne klassiske 70'er-villa, der med en moderne indretning med forældreafdeling og en indbydende have står klar til nye ejere. Så er I på udkig efter en veldisponeret bolig med en central beliggenhed, er I kommet til det helt rette sted.
Huset rummer 136 kvadratmeter, der fordeler sig effektivt over ét plan. Fra den lyse og rummelige entré åbner hjemmet sig op til en stor og indretningsvenlig stue med brændeovn, som har videre forbindelse til et lækkert køkken-alrum. Her forbindes køkken og alrum af en køkkenhalvø med barplads, og med alt i hårde hvidevarer, moderne og stilrene elementer samt et godt lysindfald udgør rummet et oplagt samlingssted for familien. Huset disponerer ydermere over fire gode værelser, der fordeler sig mellem børne- og forældreafdeling, hvor forældresoveværelset bl.a. gode muligheder for større skabe. I forbindelse med forældre soveværelset ligger et mulig badeværelse. Afslutningsvis får I også glæde af en hyggelig udestue, et pænt brusebadeværelse samt et praktisk bryggers med vaskefaciliteter og opbevaringsplads. Her kommer I ikke til at mangle noget.
De gode rammer om familielivet fortsætter udendørs. Med skydedøre kan I åbne op både mellem have og udestue samt udestue og stue, hvorved der skabes en naturlig sammenhæng mellem ude og inde, som I uden tvivl vil nyde gavn af på lune dage. Haven er utroligt skøn med et godt, men overskueligt, græsareal, hvor børnene trygt kan lege, og I finder velfriserede buske og bede, drivhus samt to solrige terrasser. På matriklen er der ligeledes en bred indkørsel, et skur og en carport.
I kommer til at bo helt centralt i Jyllinge; og fra adressen er der gåafstand til det meste. Jyllinge Centret ligger lige nede ad vejen, og her kan I klare alle de daglige indkøb, mens I også nemt kan slentre hen til en af byens spisesteder i specielle anledninger, eller når hverdagen bare skal være nem. I finder ligeledes både skole og dagtilbud i byen, mens hverdagen lives op af den naturskønne beliggenhed ved Roskilde Fjord, hvor gåture året rundt og kølige dyp i havet bliver en oplagt del af tilværelsen. Som I nok kan fornemme, er Jyllinge en by, der har det hele, men har I alligevel brug for et større udvalg, er der under 20 minutters kørsel til Roskildes hyggelige og kulturelle bymidte.
Kom forbi til en fremvisning og begynd jeres næste boligkapitel.