På adressen er I heldige at finde en lys og gedigen villa, som står fuldstændig klar til, at I flytter ind og nyder de fordele, der her venter jer. Indendørs er spækket med stilrene materialer, og på terrassen kan nydes et henrivende kig til Fjordens blå farver. Herudover placerer I jer nær alle livets fornødenheder.
I bosætter jer i et hus som er opført i 2010, hvilket kommer til udtryk i stilrene og kvalitetsbevidste materialer inde såvel som ude. På grunden finder I en stor, grøn have, som i den grad evner at samle familien om de fælles aktiviteter. Huset omkranses af et stort terrassemiljø, som rundt om herligheden giver jer muligheder for at indrette mange hyggelige terrassemiljøer med sol, læ og skygge. På den sydvendte terrasse, der er placeret ud fra alrummet, kan I nyde et raffineret kig til Fjordens blå bølgeskvulp. Udendørs er desuden gode parkeringspladser for bilen og cyklerne.
Indendørs venter 219 lyse kvadratmeter, som udfolder sig på en ideel planløsning, der giver familien store, åbne rum samt gode værelser.
Det stilrene køkken er velplaceret mellem stuemiljø og alrum, hvilket samler alle familiens fælles anliggender i denne del af huset. I køkkenet opleves tidløse og kvalitetsbevidste materialer, og her er I selvfølgelig sikret alle hårde hvidevarer. I alrummet giver den store vindueskarnap jer et fortrinligt lysindfald, og her kan I indtage aftenens menu med en skøn udsigt til jeres omkringliggende udemiljø. I det store stuemiljø kan I indrette jer både med sofaarrangement og spiseplads. Her giver de store gulv-til-loft vinduer jer adgang til havemiljøet, hvilket kun forstørrer rummet i de varme måneder.
De resterende kvadratmeter forefindes på fire rummelige værelser, der alle har udgang til det omkringliggende udemiljø. I den brede gang, som fører ind til værelserne, kan I nyde kig til himlen gennem store ovenlysvinduer. Huset rummer to stilrene badeværelser, hvoraf det ene har et stort, luksuriøst badekar. Hertil er et bryggers og et depotrum.
I rolige og naturskønne omgivelser er I velplaceret nær alle hverdagens nødvendigheder. Villaen ligger i et eftertragtet, familievenligt kvarter i hyggelige Jyllinge. Her har I kort afstand til Fjorden, hvor I kan nyde skønne solnedgange og udspring fra badebroen hver eneste dag. Hertil kan I nyde en afslappende dag på Jyllinge Strand, som I kan cykle til på bare seks minutter. Fra adressen har I fem minutters kørsel til indkøbsmuligheder, spisesteder, butikker og caféer i Jyllinge Centret. Ungerne har kun to kilometer til skole, og de er tilmed nær svømmehal og idrætsfaciliteter. I kommer hurtigt videre med 250 meter til nærmeste busstoppested.
Velkommen hjem!
Ring til os alle ugens dage mellem 8-22 på telefon 46 78 80 88
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.