Æblevej 6 giver jer 212 spændende etagemeter i Køge centrum, så her får I virkelig mulighed for at udleve alle jeres boligdrømme. Ejendommen er i ét plan og består af 157 boligkvadratmeter samt 55 kvadratmeter erhverv med store stuer og mange værelser. Erhvervet var en gang en lægepraksis, men er i dag integreret i boligen. Som bonus er I også nær både natur, strand, Køge Station og indkøb, for bare at nævne nogle af de højdepunkter den attraktive beliggenhed har.
Ejendommen præsenterer sig pænt udefra, og indendørs vil I bemærke dejlige lysindfald gennem velplacerede vinduer. Kernen i boligen er de to stuer en suite, hvoraf den ene er udstyret med en brændeovn. Begge stuer har døre til haven, hvilket giver et herligt flow i hjemmet. Den ene stue har også forbindelse til køkkenet, som er opstillet langs to sider, så I får mest muligt arbejdsrum og opbevaringsplads. Boligen har yderligere et praktisk bryggers samt et grovkøkken, viktualierum og et disponibelt rum.
De fire værelser er godt fordelt i huset, som også har et gæstetoilet og et badeværelse.
Haven er meget flot anlagt med veltrimmet beplantning, fine bede og en legevenlig græsplæne. Der er også etableret flere opholdsmiljøer udendørs, og den ene terrasse er sågar overdækket.
Fra adressen kan I gå til Køge Torv, så I får hurtig adgang til byens handlemuligheder og spisesteder, ligesom både skole og pasningstilbud findes i en radius af omtrent 600 meter. Bussen stopper 300 meter fra huset, og efter 900 meter står I ved Køge Station, så det bliver ikke meget nemmere. Samtidig er I nær åen og det maritime miljø ved havnen, og så kan I hurtigt cykle til Åsen og nå stranden.
Vi glæder os til at vise jer rundt.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her