Hvordan lyder en en velholdt, stråtækt villa på en helt fortryllende grund? I Herfølge finder I dette nedlagte planteskole, Skovtrolden, som byder på fem værelser, store opholdsrum og ikke mindst den fantastiske have med sjældne planter og egen sø. I bosætter jer tæt på indkøb og tog.
Hjemmets blikfang findes i den store opholdsstue, hvor det flotte, spanske marmorgulv har varme under, og der kan skabes hygge med pejsen. Ydermere vælter lyset ind ad de betragtelige termoruder, som er skiftet til energiglas i 2015. Her er det let at forestille sig festlige lejligheder, hvor skydedørene lader jer forlænge rummet i sommerhalvåret. Franske døre åbner op til spisestuen med parketgulv, og rummet er videre i forbindelse med køkkenet. Sidstnævnte beriges af elementer fra verdens ældste køkkenleverandør, Poggenpohl, og har plads til en spisekrog.
Etagen fuldendes af et kontor/værelse og et gæstetoilet, og en nydelig hall med natursten fører jer til førstesalen. Heroppe venter fire værelser og et stort badeværelse - det ene værelse har udgang til altanen, mens badeværelset er pænt med dybblå retroklinker, bruseniche og badekar. Ydermere er det værd at nævne, at der er skiftet til pillefyr i 2016.
En helt unik atmosfære er i vente ude, hvor sjældne planter er arrangeret på vidunderlig vis. Eksempelvis kan den imponerende kæmpegran fra Californien nævnes, ligesom det japanske haveanlæg med dam og den anseelige græsplæne med natursø bør bemærkes blandt meget andet. Desuden er der et anneks, hvor stråtaget er skiftet i 2017.
Ejendommens matrikel er ændret fra tidligere planteskole med 11.000m2 jord, til nu at være en grund på ca 4500m2, de resterende 6500m2 er solgt fra til kommunen til eng. Det grønne arealer omkring jer er derfor fredede, så her er I sikret fred, ro og luftige omgivelser. Samtidig kan I gå til busstoppested og daginstitution, mens cyklen fragter jer til indkøb, skole, svømmehal og Herfølge Station med afgange til København.
Bestil en fremvisning allerede i dag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.