Nu udbydes dette velholdte byhus med central beliggenhed i Odense C, tæt ved kommende Letbane, gågaden, Eventyrhaven og Munke Mose. Byhuset rummer hele 208 m2 bolig og kan derfor både bruges som stort byhus, lejligheder, blandet bolig og erhverv, eller blot et fint byhus hvor man ønsker en ekstra indtægt fra lejligheden på 1. salen.
Der er i Benediktsgade-kvarteret parkeringslicens, så man for kr. 600 hvert andet år kan holde på udvalgte offentlige veje.
Ejendommens planløsning er perfekt til familien der ønsker plads, og rummer: Entré med adgang til gårdhaven, stueetagen og 1. salen. 2 store stuer en suite med masser af plads til familien og gæster. Dejligt lyst køkken med hvide elementer – der er mulighed for at etablere stort køkken/alrum. Fra køkkenet er der fordelingsgang til et stort værelse (tidligere 2), soveværelse, bryggers samt et pænt badeværelse – der er gulvvarme i de flisebelagte områder.
Byhusets 1. sal rummer i dag en selvstændig lejlighed med god stue, soveværelse, funktionelt køkken, badeværelse med bruseniche og kar samt hyggelig tagterrasse. Fra terrassen er der adgang til stort opbevaringsrum henover baghuset.
Den hyggelige og solrige gårdhave har en god størrelse og indbyder til hyggelige grillaftener med venner og familien samt afslapning og ro – En oase midt i Odense C. Gårdhaven har både en overdækket samt åben terrasse, hyggelig vinbar, køkkenhave samt et isoleret aneks med strøm.
Vi glæder os til at fremvise denne pragtfulde ejendom. Kontakt Nybolig Odense – Palle Jensen CITY på 6613 1323.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.