Villaen her Lumbyvej 47 tilbyder jer et dejligt lyst hjem med en adresse af den slags, som sikrer let adgang til såvel de mange gode tilbud i centrum af Odense som til de smukke naturarealer nord for byen. Samtidig er der tale om en ejendom i rigtig fin stand, og I kan derfor flytte direkte ind i den 128 kvadratmeter store bolig, som er i ét praktisk plan.
Boligen rummer to store soveværelser samt to lækre badeværelser, og som bindeled mellem det oplagte forældresoveværelse og det største badeværelse er der et meget anvendeligt ekstrarum, der eksempelvis kan indrettes til et godt hjemmekontor. Forældresoveværelset skal desuden fremhæves for, at der er sørget for god plads til garderoben i indbyggede skabe, og det samme er tilfældet i husets rummelige og indbydende entré.
De fælles hyggestunder i hjemmet kan I glæde jer til at nyde i henholdsvis en rummelig stue og et stort køkken-alrum, og takket være terrasseudgangene i begge rum er der rig mulighed for at lade de indendørs opholdsmiljøer smelte sammen med den solrige terrasse i de lune måneder. En del af terrassen er overdækket, og som yderligere et plus har ejedommen også en skøn, lys udestue.
Den 941 kvadratmeter store grund lægger også jord til en garage, og der er ligeledes god plads til ekstraparkering i indkørslen. Haven tilbyder gavmild plads til leg på plænen, og der er desuden anlagt en køkkenhave, hvor I kan dyrke jeres egne grønne indslag til salatskålen.
Når det gælder de øvrige forsyninger til middagsbordet og madpakkerne, finder I de nærmeste indkøbsmuligheder under 400 meter fra hoveddøren, og sætter I ti minutter af til en cykeltur langs det hyggelige havnemiljø, når I de mange gode tilbud i centrum af Odense. Inden for tilsvarende overskuelig afstand i modsatte retning venter de naturskønne omgivelser på Stige Ø samt i resten af området omkring fjorden.
Kunne I tænke jer at opleve såvel boligen som beliggenheden på nærmeste hold ved en fremvisning? Så tøv ikke med at kontakte os på 63 16 01 01 og få mange flere detaljer.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her