Nu byder sig en unik mulighed for jer, der drømmer om en totalrenoveret og indflytningsklar bolig på en beliggenhed med et solrigt havemiljø og plads til hyggelige sammenkomster. Vi befinder os på Flenstoftevænget 9, 5230 Odense M. Fra adressen er man tæt Rosengårdcenteret, Bilka, IKEA, SDU, skoler og institutioner. Med andre ord har man alt inden for kort afstand af boligens beliggenhed.
Den totalrenoveret og indflytningsklare villa byder ind med mere end 200 etagemeter fordelt på to plan. Huset er gennemrenoveret fra 2019 og rummer en helt særlig æstetik og detaljegrad som bør opleves ved fremvisning.
I får en planløsning med utallige indretningsmuligheder, der i den grad appellerer til familien, der ønsker masser af plads. Alene i stueplan er der fire separate værelser, et badeværelse med gulvvarme og separat bruseniche, et fantastisk køkken/alrum med akustiklofter, ovenlysvinduer og store vinduespartier som gør, at lyset bare strømmer igennem.
Derudover kommer de ekstra muligheder i underetagen, bestående af "aktivitetsrum", to gode værelser, badeværelse, bryggers med vaskefaciliteter, og for nogle det vigtigste, plads til vinkøleskabet. Alt dette giver et fantastisk potentiale, så både de mindre børn, voksne og teenagere kan få egne afdelinger i huset - det er derfor en villa, hvor familien for alvor kan vokse. - Ej godkendt til beboelse.
Derudover hører der til boligen egen garage med elektrisk port og plads til både bil og opbevaring.
Lyder dette som noget for dig, så kontakt Nybolig Hunderup Palle Jensen på 6613 1323 for nærmere information og eller fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.