Smuk Langelinie-villa med perfekt balance mellem herskabelighed og hygge
På attraktive Langelinie har I nu muligheden for at flytte ind på 274 etagemeter, der er beriget med smukke detaljer, fantastisk
loftshøjde og nydelig vedligeholdelse. Sælger har boet i huset i 20 år, hvilket er det bedste vidnesbyrd om, at det er et hjem, hvor man
føler sig godt tilpas - og bliver boende i mange år.
Den velholdte rødstensvilla rummer en særdeles veldisponeret planløsning, der fordeler sig på tre skønne etager (inkl. en kælder i flot
stand).
Med undtagelse af badeværelserne er alle rum restaureret med respekt for den originale stil, og den dekorative stukkatur i loftet er
velbevaret. Det betyder, at I får et hjem, hvor den originale sjæl og charme skinner igennem, men hvor der samtidig er lavet nye,
tidssvarende løsninger. Der er bl.a. nyere termovinduer i hele stueplan og på førstesalen.
Man bydes velkommen i den smukke hall, der har elegant trappeløb mod førstesalen. Dernæst et gæstetoilet, et stort og velindrettet
køkken med amerikanerkøleskab, god spiseplads og åbning mod den hyggelig havestue. Her får I et skønt opholdssted, hvor I på
første række kan følge årstidernes skifte i haven.
Stueplan rummer også en stor, lys opholdsstue, hvor brændeovnen spreder hygge og varme på de kolde dage (bemærk
skorstensforing med isokern), og bag den dobbelte, franske dør venter husets charmerende bibliotek/kontor.
På førstesalen er der tre værelser i gode størrelser og et velholdt badeværelse med bruseniche. To af værelserne ligger i forlængelse af
hinanden og har kig til solopgang via østvendte vinduer. Det tredje værelse har smukt kig til aftensolen.
Kælderen rummer 92 kvadratmeter, som kan indfri en lang række behov: Teenageafdeling, gæstefløj, hobbyrum, træningsrum m.m.
Kælderen er i flot stand, og har en god loftshøjde på 2,3 meter samt eget toilet og direkte ind- og udgang til haven.
Huset suppleres af en stor, frostfri garage med højt til loftet, elektrisk port og 44 yderst anvendelige bonuskvadratmeter. I garagen er
der CEE kraftstik med mulighed for opladning af elbil, og der er ligeledes kraftig elvarme, som kan opvarme garagen på max. 1 time. I
den brede carport er der også lavet CEE kraftstik, så I får to ladestationer til elbilerne.
Den skønne, vestvendte have er i sommerhalvåret et trækplaster for fugle og sommerfugle, og solen kan nydes helt frem til
solnedgang.
Som en lille, historisk bonus for de nye ejere følger der et smukt klenodie med huset: En gammel dragkiste fra 1723, der er særdeles
velegnet til ekstra dyner og sengetøj. Dragkisten har været ejet af familien Lange, der i generationer havde en manufakturhandel i
Søndergade i Odense - hvor dragkisten stod udstillet med varer. Da familien Lange i 1927 byggede Langelinie 65, fulgte dragkisten
med ind i huset - og her står den stadig.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.