Højt hævet over det smukkeste haveanlæg finder I denne store, skønne villa. Her er lyset og udsigten i særklasse, og I får et pragtfuldt vue over den solrige have og de utallige trækroner, der skyder op langs den hyggelige Åsum Bygade.
De indvendige og udvendige rammer er sirligt vedligeholdt, og huset såvel som haven er i den grad målrettet jer, der søger noget ekstraordinært - hvor I får god mulighed for at sætte et personligt præg på drømmehuset.
Planløsningen fordeler sig på et velindrettet stueplan og en dejlig underetage, der ligger parterre med en solrig terrasse. I får samlet set 270 etagemeter, hvor den originale retro-stil går hånd i hånd med store, lyse rum og familievenlige løsninger med adskillige indretningsmuligheder. Bemærk især at der er gæstetoilet og badeværelse på begge etager. Alle med gulvarme
Man bydes velkommen i en nydelig entré med direkte adgang gæstetoilet og flot trappenedgang til underetagen. Dernæst en flot stue med plads til forskellige hyggekroge, pejseområde og store vinduer, der gavmildt lukker lyset og udsigten ind i huset. Videre til et velholdt køkken med tilstødende spisestue, to værelser, et stort badeværelse og en praktisk bagindgang.
Underetagen byder på en skøn gildesal, gode disponible rum, gæstetoilet, et pænt badeværelse med dobbeltvask og tilhørende sauna, et viktualierum, vaskerum og et velindrettet hobbyrum med god plads til gør-det-selv-projekter.
Haven er et kapitel for sig og bidrager med en enorm herlighedsværdi året rundt. Her får I et ægte udendørseldorado med blomsterende bede, stor græsplæne, forskellige terrasser (som supplement til den skønne svalegang) og smukke stedsegrønne buske, der giver en helt særlig stemning på den velanlagte grund - der samtidig er perfekt placeret mod sydvest.
I flytter ind på en børnevenlig adresse i bunden af et vænge, hvorfra der blot er fem kilometer til Odense Centrum. Åsum byder på et charmerende landbysamfund med historiske ejendomme, smuk natur, kort gåafstand til Odense Å, nem tilkørsel til de større veje og et aktivt lokalmiljø med mange børnefamilier.
Hvis I drømmer om en stor, velbeliggende villa, hvor mulighederne er lige så storslåede som udsigten - så book en fremvisning af Walthersvænget 8 med det samme.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.