Velkommen til denne charmerende ejendom beliggende i smukke og landlige omgivelser på Skovgyden 3 i Kissendrup.
Med sin ideelle placering midt mellem Nyborg og Kerteminde, vil denne ejendom appellere til enhver familie, der ønsker sig en hverdag i landlig idyl. Boligen ligger tæt på både skov, strand, skole og børnehave. Villaen fremstår velholdt, indbydende og indflytningsklar og rummer 138 kvadratmeter fordelt på to plan, samt en god integreret kælder på 55 m2. Alt sammen beliggende på en stor og ugeneret grund på 1.168 kvadratmeter.
Boligen rummer 5 gode soveværelser, et stort badeværelse samt et gæstetoilet. Boligens hjerte er det store køkken-alrum i åben forbindelse til spisestue og opholdsstue. Planløsningen giver god plads til både fælles madlavning, samvær og hygge.
Fra stuen er der direkte adgang til den store træterrasse, hvor hele familien kan nyde de varme sommeraftener. Den aflukkede have fremstår indbydende med blomster og gamle træer herunder flere frugttræer. Der er god plads til både leg, afslapning, og hygge omkring bålpladsen og pizzaovnen. En overskuelig have med masser af muligheder.
Landsbylivet i Kissendrup byder på et velfungerende lokalsamfund med flere årlige fælles aktiviteter for både store og små. Desuden er der rig mulighed for at deltage i områdets aktive foreningsliv bl.a. indenfor sport, musik og teater. Følger man Skovgydens snoede vej gennem skoven, er der kun 5 min. til Dinestrup Strand.
Dette er en unik ejendom i en klassisk dansk landsby, og vil være det perfekte valg for enhver familie, der søger en rolig oase og naturens skønhed, men samtidigt tæt på Nyborg, Kerteminde og Odense.
Kontakt os for en fremvisning.