Unik ejendom med havudsigt på Thurø
Det er svært at sætte fingeren på, hvorfor atmosfæren i denne enestående, arkitekttegnede villa er noget helt særligt, men uanset hvordan I vender og drejer det, vil arkitekturen, detaljerigdommen og udsigten over Det Sydfynske Øhav gøre stort indtryk på jer.
Villaen er tegnet af Peter Harboe i 1965, og i 1971 blev der opført en tilbygning tegnet af Lars Mindedal, der på sømløs facon smelter sammen med den oprindelige del af huset. Stil, mål og vinkler samt en langrække små, omend meget mærkbare, detaljer løfter ejendommen til nye højder, og det kræver et længerevarende kendskab til boligen, før alle dens hemmeligheder åbenbarer sig for jer. Der er nemlig tænkt over årstidernes skiften og taget højde herfor i opførelsen. I vil blandt andet bemærke det formidable lysindfald ændre karakter og kaste nye skygger i løbet af året, ligesom brede, diskrete skodder på ydersiden af dagligstuen ogværelse mod vest kan trækkes for og skabe et svalt miljø.
Udtrykket har tydelige noter fra den japanske stil med skydedørspartier, modulrum og en klar opdeling i funktioner. Herudover er der den gennemgående kontrast i form af hvide vægge og hvidskurede fyrretræsplanker holdt op mod de sortrammede vindues- og dørpartier samt de sorte bjælker på kronen af alle vægge. Endnu et par iøjnefaldende elementer er de smukke, grønlandske marmorfliser i entréen og på badeværelserne foruden de lette gardiner samt messinglamperne, der alle er originale.
Planløsningen i sig selv er endnu en genistreg fra arkitektens hånd, og hvert et modul er nøje placeret -dels så udsigten til vandet og lysindfaldet er optimalt, og dels så praktikken i hverdagen går op i en højere enhed. Således har I en afdeling med soveværelset med walk-in-closet, et badeværelse og et gæstetoilet foruden tre værelser med flere indretningsmuligheder samlet i det vestlige hjørne. Dertil ligger spisestuen i forbindelse med køkkenet, som har viktualierum, mens dagligstuen er et afsnit for sig selv. En praktisk kælder med værksted, vaskerum, skur og en integreret carport hører også med.
Endelig skal den smidige overgang mellem ude og inde iscenesættes. Både entréen og spisestuen har direkte adgang til den sydvendte terrasse, og her opdager I endnu en velovervejet detalje. Udhænget frahuset sikrer nemlig skygge på de særligt varme sommerdage, mens den lavthængende sol i vinterhalvåret stadig finder vej.
Boligen fremstår i meget original stand med en lang række bevarede detaljer fra opførelsen, hvilket bidrager til dens helt særlige atmosfære. Der må dog påregnes en delvis renovering/istandsættelse for at imødekomme nutidens komfort- og vedligeholdelsesbehov, alt efter købers ønsker og behov. Udbudsprisen på ejendommen er fastsat således, at der for den nye ejer er god plads til disse investeringer.
Udover nærheden til vandet og lystbådehavnen - beliggenhedens ukronede konge - får I alt fra skole og dagtilbud til indkøbsmuligheder og idrætsfaciliteter lige ved hånden.
Økonomien i boligen
Skal vi ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Kontakt

Kontakt
Thomas M. Thomsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Svendborg Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret