Det er med stolthed at vi hermed kan udbyde denne unikke og historiske villa til salg. Tilbage i starten af 1900 tallet blev denne gedigne villa opført som mejeri bestyrer bolig til det af tiden mest moderne mejeri i Danmark. Damkilde Mejeri. Idag hvor mange mejerier bliver samlet i store produktionsbygninger, er der ikke længere brug for de mindre af slagsen. -Godt for det! Denne type boliger, opført fra starten af 1900-tallet og 30-40 år frem, er nok blandt de mest gedigne, elegante og detaljerige bygningsværker vi oplever idag. Sådan en villa kan nu blive din! Bliver du den nye ejer af denneen fine bolig, kan du glæde dig over usædvanlig mange kvadratmeter for pengene, højt til loftet og en sjæl og en charme ma ikke finder i et "almindeligt" hus. Livet i disse unikke landlige omgivelser, krydret med et fantastisk lokalt sammenhold og 10-12 minutters kørsel til Svendborg, er på mange måder vanedannende.
Villaen der venter Jer er indrettet som følger:
Flot entre med trappe til førstesalen.
Stor opholdsstue med sildebensparket og højt til loftet - som i resten af boligen.
Hyggelig tv stue med udgang til terrasse og have.
Stort køkken / alrum med masser af plads til familie og venner.
Værelse der pt benyttes som kontor.
Baggang.
Praktisk bryggers med nyere naturgasfyr og plads til vaskemaskine og tørretumbler.
Fra entreen er der endvidere adgang til gæstetoilet.
Førstesalen indeholder:
Lys fordelergang.
Stort soveværelse med "walk-inn" closet.
Ældre -men velholdt badeværelse.
3 gode børneværelser.
Til ejendommen hører også en stor carport, værksted, redskabs -og brændeskure samt drivhus.
Ejendommens have er et kapitel for sig selv: De tidligere ejere har skabt et helt unikt miljø med masser af blomster, bærbuske og frugttræer som sikrer at man stort set hele året, kan nyde noget i haven der blomstrer.
Vi glæder os til at byde dig og din familie indenfor i den tidligere "mejeribestyrer-bolig".
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.