Hvis I søger en familiebolig, der har en god indretning med et stueplan med værelser og fælles opholdsområder og en god anvendelig kælder med ekstra plads med bl.a multirum og opbevaringsplads, så se med her.
I et veletableret kvarter i Ringe med stisystemer, der fører til både til skole, fritidsaktiviteter, idrætsfaciliteter, grønne områder med boldbaner og legepladser m.m. ligger denne villa, der er istandsat i 2008. Området er yderst børnevenligt og her er det trygt for børnene at lege på vejen, da villaen ligger på en blind stikvej uden nogen nævneværdig trafik.
Ved istandsættelsen skete der en stor forandring af villaen, og alt blev skiftet ud. Herunder gulve, hvor der ligger et askeparketgulv, der kan slibes, vægge, lofter, køkken, badeværelse, flytning af kældertrappe, nye vinduer i 2013 og ikke mindst en omlægning af uderummet med terrasser og plantning af mange buske, træer og blomster, der giver en hyggelig have, der blomstrer og springer ud og giver farve til haven hen over årstiderne.
Planløsningen byder på en værelsesafdeling med 3 gode værelser og et pænt badeværelse med håndklædetørrer. Fra det ene værelse er der desuden udgang til en skøn åben og solrig terrasse mod syd. Fra fordelergangen træder man ind i et lyst og hyggeligt køkken-alrum med god plads til både madlavning og når I skal samles omkring spisebordet.
I forbindelse med køkkenet ligger indgangspartiet og der er indgang til den rummelige opholdsstue med nedgang til kælderen, der udover multirum og depotrum har et godt stort bryggers med en bruseniche, vaskefaciliteter samt en godt vinrum. I stuen skaber en flot korkvæg stemning og via en dobbelt terrassedør er der udgang til terrassen.
På terrassen kan I sidde og nyde en åben udsigt til et grønt område med træer. Der er forberedt til et udekøkken med indlagt vand, og en espalier med vinranker som tag samt højbede med krydderurter. I haven er der plads til leg og her er bl.a. en nedgravet trampolin og et legehus. Til villaen hører tillige en garage med port samt en carport.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.