Familievilla med skøn udsigt og smuk natur som nærmeste nabo. Det er hvad, der venter jer her på Pilehaven 34 - jeres nye adresse i Pederstrup, hvor I vil elske at bo.
I møder naturskøn idyl, når I kører igennem nabolaget og oplever de grønne marker og åbne vidder, der udfolder sig for jer. Alt ånder fred og ro, og det eneste, der bryder den idylliske atmosfære er lyden af et venligt “hej” fra naboerne. Her bliver I nemlig en del af et godt lokalsamfund med et rart naboskab og en tryg atmosfære. Der afholdes mange arrangementer i forsamlingshuset, og legepladsforeningen sørger for fornøjelserne for kvarterets yngste. Børnene kan roligt boltre sig i de trygge omgivelser, og her er masser af plads til at spille bold, hinke og lege dåseskjul i de skønne, grønne arealer, som pryder gadebilledet. Samtidig har Pederstrup Station togforbindelser, der bl.a. tager jer til Odense Centrum på omkring 20 minutter og Ringe på bare seks minutter, så I nemt kommer til både handlemuligheder, uddannelsesinstitutioner, fritidsaktiviteter og alt, hvad I ellers har brug for i dagligdagen. Ja, det er intet under, at man sjældent fraflytter, når man først har bosat sig i Pederstrup, for her er helt igennem skønt.
Bolig:
På adressen står en flot og indbydende villa på 172 m2, som er skræddersyet til familien. Her er rig plads til livet - inde såvel som ude i den dejlige have, hvor den indbydende terrasse skaber udelivets samlingspunkt, mens resten af haven hurtigt forvandles til ungernes legeplads. Her nydes livet, både som barn og voksen, og tankerne henledes hurtigt på de lune sommerdage, hvor tilværelsen tilbringes med grillhygge, kongespil og alskens fornøjelser under åben himmel.
Hoveddøren går op og I træder indenfor i et lyst og indbydende hjem. Knudepunktet er det store leverum, hvor stuen og køkken-alrummet smelter sammen, mens terrassedøren udvisker grænsen mellem inde og udeliv. Rummet er skabt til fællesskab, familiehygge og nærvær - og på de lune sommerdage kan I nemt slentre direkte ud på terrassen og nyde tilværelsen i det fri. De store vinduespartier sørger for et gennemstrømmende lysindfald og den smukkeste udsigt til den omkringliggende natur, hvis fine farver skifter i takt med årstiderne.
I får ikke en mere familievenlig planløsning end denne - den er skabt til livets mange stadier, for her er rig mulighed for at indrette en teenageafdeling med to soveværelser og brusebadeværelser i den ene endnu, mens den anden ende af huset byder på et master bedroom med badeværelse i samme omfang og tilmed et ekstra værelse, hvor familiens yngste kan sove tæt på mor og far. Det er ikke et dejligt familiehjem, hvis der ikke er et praktisk vaskebryggers, hvor I hurtigt kan smide de beskidte sko og jakker til vaske efter en dejlig dag udenfor - og det har dette hus naturligvis også. Her får I hele pakken!
De perfekte rammer for et dejligt familieliv.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.