Søger I en ejendom, som I kan forme og indrette, så den passer lige nøjagtig til jeres behov og ønsker, så udbyder vi her en ejendom, der er beliggende i skøn natur med gode udbygninger med plads og et stort potentiale.
Har man små børn er de hurtigt afleveret i den nærliggende børnehave, mens større skolebørn kun skal lidt længere til Nr. Lyndelse, der ligger ca. 8 minutters kørsel fra ejendommen. Skal man pendle efter et job kan man hver dag glæde sig over den korte afstand til motorvejen, der bl.a. fører dig til Odense på kun 15 minutter.
Her er tale om en ejendom med et stuehus i to etager med betontag fra 1999. Stuehuset er indvendigt renoveret i 1990erne og her er tillige en lille kælder. Der er gode udhuse med en staldbygning og en nyere udbygning på 54 kvm alt sammen beliggende på en stor grund på 2.410 kvm. Der er forberedt til 2 ferielejligheder, og dermed er der gode muligheder for evt. at have Bed&Breakfast m.m.
Der er sket en delvis renovering og man må påregne, at skulle færdiggøre en del projekter, ligesom der skal installeres en ny varmeinstallation.
Stuehusets planløsning byder på et stueplan med en god rummelighed. Her er de centrale samlingspunkter køkken-alrummet og de to sammenhængende stuer. Fra den bagerste stue mod sydvest er der ligeledes udgang til et skønt overdækket terrasseområde, hvor man kan sidde og nyde den skønne panoramaudsigt til naturen. I forbindelse med køkkenet ligger desuden den pæne entréindgang med indgang til et badeværelse samt et rummeligt bryggers med udgang til et viktualierum. Endelig finder man også et godt stort værelse mod nord.
Er planen er rykke familien ud i den friske luft og åbne op for uendeligt mange muligheder, så får børnene også her en stor have, hvor der er rigtig god plads til leg og boldspil m.m. og skulle bolden trille væk, så er det blot ud på de omkringliggende marker.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.