Stor og rummelig familievilla med udsigt over markerne samt tæt på natur, Nyborg by, Vindinge Skole og børnehave. Her får du både naturskønne omgivelser og samtidig er du tæt på tog (10 min.), motorvej (5 min.) og by (7 min. til Nyborg og 20 min. til Odense).
Til huset hører en hyggelig have med sydvendt terrasse og dejlig køkkenhave. Mod vest er der bålplads og fin udsigt over de åbne marker - de perfekte rammer om det gode udeliv for både små og store. Bagved huset ligger Vindinge skoles legeplads og boldbane, som man udenfor skoletid frit kan benytte.
Rosilde er et godt sted at lade børnene vokse op. Her bliver man en del af et aktivt lokalsamfund med Danehofskolen (afdeling Vindinge), SFO og Vindingehallen, der ligger som nærmeste naboer. Vindinge Boldklub byder på håndbold, fodbold, badminton og gymnastik, og Nyborgs rige kultur- og handelsliv er ikke langt væk.
Villaen er opført i 1962 og er i 1988-90 blevet udvidet med tagetage. Der er netop installeret fjernvarme. 1.salen har elvarme.
Huset er indrettet med en stor og lys spisestue, der ligger i åben forbindelse med husets køkken, hvor der er mulighed for at indrette en lille spiseplads til hverdagens hurtige måltider, et lektieområde eller bare en hyggekrog. Fra stuen er der åben trappe til husets 1. sal samt udgang til den sydvendte terrasse. I stueplan er der desuden 3 værelser, et badeværelse med kar, en rummelig entré med trappe til husets kælder samt et vindfang.
På 1. sal er der en stor og lys stue med loft til kip, hems og en flot udsigt over markerne. Endelig er der en forældreafdeling med soveværelse med skabsvæg og et lyst badeværelse med brusekabine.
Husets 35 kvm. kælder indeholder: Forrum med udgang, teknikrum, viktualierum og et depotrum.
Med til ejendommen hører desuden en garage/udhus.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her