I et af Nyborgs mest attraktive kvarterer ligger denne pæne, velholdte og tidstypiske 60´er villa, opført i røde Flensborg-sten og med built-up-tag.
Lige op til skoven, ca. 900 mtr. fra stranden, indkøb, skoler og daginstitutioner samt med kun få min. til bymidten, banegården og motorvejen.
Er der store børn i familien, så ligger Campus Nyborg også i gåafstand. På Campus Nyborg finder man uddannelser som STX, HF, IB, HHX, EUD og EUX. Derudover hører kommunens 10. klasse-center også til her.
Fra villaens vindfang, hvor der også er adgang til et gæstetoilet, træder du ind i husets centrale rum, den dejlige og lyse forstue. Forstuen har et flot trægulv og indbygget skab, og giver adgang til hele huset.
Vi kan starte i køkkenet, der med sine lyse elementer byder dig velkommen, uanset om du er kokken eller gæsten! Badeværelset, der blev renoveret i 1997, fremstår ligeledes lyst og indbydende og byder på både bruseniche, badekar med spafunktion, håndklædetørrer og vaskesøjle. Så er der 2 værelser og et soveværelse, der har en skabsvæg og udgang til terrasse og have. Fra køkken og forstue, kan du træde ind i en stor vinkelstue, der er indrettet som spisestue samt med et praktisk arbejdsrum. Her finder du også husets brændeovn, der både kan skabe hygge og give varme en kold vinterdag. Fra spisestuen er der direkte adgang til husets stue, der igen giver adgang til en dejlige udestue, hvorfra du kan nyde udsigten til både haven og skoven.
Integreret i huset finder du endvidere et praktisk hobbyrum samt en garage.
Den 1.241 kvm. store grund indeholder en hyggelig have, med flere terrasser og lækroge. Med en dejlig køkkenhave, masser af frugtbuske- og træer samt et drivhus, kan du blive selvforsynende med frugt og grønt hele sommeren.
Med andre ord får I her en spændende villa med rigtig god plads og dejlige rammer - og i gå- og cykelafstand til alle hverdagens fornødenheder.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.