Super gedigen og spændende "Stokkebo teglvilla" - med en herlig beliggenhed i 3. række fra den skønne badestrand i Lundeborg. Husene på vejen ligger lidt "forskudt", så der er en rigtig fin havudsigt fra ejendommen - med Langeland i baggrunden. Fra ejendommen er der en lille sti der fører direkte ned på stranden, så et skøn og nemt sted at være vinterbader, eller bare nyde nærheden til stranden.
Boligen er opført i 1988 ved brug af gode og sunde materialer - tegl er det gennemgående tema, med klinkegulve, murede vægge - et hyggeligt og spændende hus, der faktisk oprindeligt blev opført som sommerhus, men i dag fungerer det som et helårshus.
Lundeborg - en skøn lille og aktiv by med hyggeligt havnemiljø, og omgivet af den smukkeste sydfynske natur. Her er en lille købmand, og ellers er der ikke langt til Svendborg og Nyborg Centrum - ca. 15 min.
Villaen indeholder følgende rum i stueplan:
Hall/indgang med garderobe, skønt stort lyst badeværelse med toilet og brus - plads til vaskemaskine etc., dejligt stort køkken/alrum med stor spiseplads og åben forbindelse til lyst køkken, flot muret trappecylinder til øverste plan, brændeovn og åben forbindelse til dejlig lys opholdsstue med trægulv, soveværelse med skabsvæg.
På øverste etage findes: Åbent område med skøn "udsigtsplads" - stort værelse samt stort åbent kontor/stue - kan evt. lukkes af så der er et ekstra værelse på denne etage efter behov. Masser af gode depotrum i skunk etc.
Ud over beboelsen findes en skøn carport, rigtig god udhusplads overdækket indgangsparti og en god holdeplads til flere biler.
Haven er et kapitel for sig, den er velplejet og her er rigtig mange fine planter og buske, samt skøn afdeling med højbede etc.
Vi glæder os til at fremvise denne smukke villa, og de skønne omgivelser. Ring og book en tid, så mødes vi på Tulipanvænget 5, Lundeborg, og tager et smut på stranden....!
Overtagelse aftaler vi nærmere.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.