Huset er velbeliggende i et roligt og børnevenligt kvarter på Ingridsvej 42 og tilmed tæt på alt det man har brug for i hverdagen. Her er kort afstand til flere skoler og børnehaver. Lykkegårdsskolen ligger så tæt på boligen at de små selv kan gå på egen hånd. Der er ligeledes en privatskole i nabolaget. I får heller ikke langt til børnepasning, da der for nyligt er blevet etableret en stor integreret institution på Lykkegårdsvej - Daginstitutionen Kildemosen, hvortil man kan gå på bare 8 minutter selv med små, korte børneben. I når også hurtigt gode dagligvarebutikker, idrætsfaciliteter og Munkensdam Gymnasium. Desuden er der nem adgang til grønne, rekreative områder i nærmiljøet såsom Hylkedalen, Kolding Ådal og Funky Monkey Park.
Fra den rummelige entre/fordelingsgang med garderobeplads er der adgang til husets pæne, lyse køkken, hvor der er godt med opbevarings- og arbejdsplads, spot i loftet og så ligger der samme praktiske linoleum på gulvet som i fordelingsgangen.
Overfor køkkenet er den hyggelige og rummelige stue. Her er der et fint lysindfald, originalt trægulv og udgang til forhaven.
Fra stuen er der ligeledes adgang til soveværelse, der i 2016 fik lagt nyt gulv. Sælger har indrettet værelset som separat spisestue, men det kan nemt indrettes som kontor, børneværelse eller soveværelse. Den franske dør, som på nuværende tidspunkt er mellem stuen og spisestuen, kan ombyttes med den almindelige dør, som på nuværende tidspunkt er isat fra fordelingsgangen indtil stuen, da de har samme mål.
I får yderligere to gode og temmelig rummelige værelser. Det ene har afgang via fordelergangen og har tidligere været 2 værelser, men er nu et stort soveværelse med skabe (kan flyttes) Det andet store værelse er velegnet til mange formål. Der er adgang via bryggerset og her har man også “egen indgang” fra baghaven.
Her er loftet ført i kip og med spots. Perfekt til teenageren, der gerne vil “bo” lidt afsides.
Dertil pænt og moderniserer badeværelse med brus og gulvvarme samt bryggers/baggang med nyt fjernvarmeinstallation fra 2018. Her er bord med vask, skabe og rigtig god plads til vaskefaciliteter.
Udgang fra bryggers/baggang til en lukket, hyggelig og ugeneret have med kik over området.
Baghaven byder på flere dejlige terrasser og en skrående plæne med frugttræer og god plads til leg.
I forhaven er der flagstang samt 2 gode parkeringspladser. En lille hyggekrog med læ og sol det meste af dagen.
Herudover et godt udhus/skue, der er opdelt i to separate rum. Rummet, som har adgang fra forhaven, passer fint til cykler med mere. Rummet, som har adgang fra baghaven, rummer rigelig plads til såvel haveredskaber og havemøbler.
Et hyggeligt og indflytningsklart hus med den helt rigtige beliggenhed på en rolig og børnevenlig vej.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her