For enden af en rolig, lukket stikvej i hyggelige Løjt Kirkeby ligger denne charmerende ejendom klar til at slå dørene op for jer. Ejendommen er arkitekttegnet, og såvel ude som inde er det tydeligt, at der er blevet passet rigtig godt på det hele siden opførelsen i 1979. Villaen ligger på en 1.247 kvadratmeter stor grund, hvoraf det meste udgøres af en dejlig have, der både byder på god plads til en fodboldkamp med kammeraterne og til at anlægge en køkkenhave. Her er blandt andet også et æbletræ og en nedgravet trampolin, og hvis vinteren byder på sne, kan I tilmed glæde jer over, at haven tilbyder fine kælkeforhold. Det allerbedste ved udearealerne er dog nok det store terrassemiljø, for det ligger perfekt orienteret i forhold til solen, og det er tilmed godt afskærmet for såvel vind som indkig. Der er udgang til terrassen fra det ene af de tre værelser i villaens værelsesafdeling, som alle har indbyggede garderobeskabe, og afdelingen byder desuden på et gæstetoilet og husets badeværelse, som har både badekar og bruseniche. Opholdsafsnittet udgøres af et stort køkken-alrum samt en endnu større stue, og derudover får I her et ekstra værelse, der også oplagt vil kunne anvendes som hjemmekontor. I såvel stuen som i underetagen er der en brændeovn, der bidrager med henholdsvis ekstra hyggelig stemning og supplerende varme, hvilket let vil kunne aflæses i varmeregnskabet. I underetagen venter desuden et lille depotrum, endnu et ekstrarum/multirum med mange anvendelsesmuligheder samt et rummeligt bryggers med vaskefaciliteter og egen indgang. Sidst, men bestemt ikke mindst, ligger ejendommens garage på praktisk vis integreret i kælderplan, så I er derfor altid sikret tørskoet adgang til bilen. Det er blot få minutter på cykel, der adskiller jer fra byens skole, børneinstitutioner og gode indkøbsmuligheder, og derudover skal det fremhæves, at der er et godt naboskab i det rolige, familievenlige og populære kvarter. Kontakt Nybolig for fremvisning af denne bolig!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.