Solid og virkelig rummelig funkisvilla i tre etager med store soverum og "teenagehybel" i kælderen - pladsen og den korte afstand til byen og alle uddannelsesinstitutioner gør denne villa helt perfekt for teenagefamilien. Læg dertil at villaen er indflytningsklar med et dragende lysindfald, som kun de færreste boliger kan hamle op med - det er blot noget af det, der venter jer her på Gamle Kongevej 13A i Aabenraa.
Villaen, der er opført i 1934, rummer blandt andet 4 store værelser, en skøn opholdsafdeling med åbent køkken/alrum/stue og en meget anvendelig kælder samt kort afstand til Jørgensgård Skov, som blot ligger omkring 600 meter fra adressen. Udenfor venter jer en hyggeligt anlagt have, der føles som en ugeneret oase, når buskene og træerne springer ud. Haven virker dejligt stor takket være sin aflange facon, og fra den let hævede, overdækkede træterrasse kan I nyde både eftermiddags- og aftensol, når vejret er til det.
Huset er placeret i et af byens absolut mest attraktive kvarterer. Der er blot fem minutters gang til Knapstien og Jørgensgård Skov, og på ti minutter kan I gå til vandet. Tager I cyklen, kan I på få minutter nå ind til bymidten og det brede udvalg af indkøbsmuligheder og kulturelle tilbud. Som en ekstra bonus for småbørnsfamilien er der kun cirka 250 meter til nærmeste daginstitution, og omkring 100 meter til busstoppestedet.
Boligen er på mange måder et perfekt match for den pladskrævende familie. Rummene er nemlig store og regulære, og der er fuld loftshøjde i både stueplan, kælder og på førstesal. Villaen fremstår moderniseret og total indflytningsklar med respekt for sin oprindelige stil. Lysindfaldet er måske boligens største aktiv, og for det kan man kreditere de ekstra store vinduespartier. På førstesalen finder I boligens 4 værelser, en repos og et badeværelse, og i stueplan får I helt nyt badeværelse samt et helt nyt HTH-køkken der smelter sammen med en sydvendt stue. I kælderen, der er tør og høj og tilmed har egen indgang, er der et stort dobbelt rum der vil være perfekt til hjemmets teenager (ej udlagt til beboelse), et stort disponible rum og et vaskerum.
Man føler sig hurtigt hjemme her i denne skønne villa, og indretningsmulighederne er noget nær uendelige: Der er både plads til festrum, legerum, herreværelse, kontor m.v. Kom selv forbi og oplev hele herligheden på nært hold.
Ring og bestil en fremvisning i dag!
Aabenraa
Aabenraa har 16.000 indbyggere og en naturskøn beliggenhed ved de tre fjorde: Aabenraa Fjord, Genner Bugt og Flensborg Fjord. Der er en helt særlige atmosfære ved fjorden, stranden, lystbådehavnen og skovene der omkranser byen. Byen har gode uddannelsesmuligheder og fællesskab, læring, trivsel og udvikling er bærende værdier for skolerne. Aabenraa har folkeskole til 10. klasse, IBC International Business College og mange videregående uddannelser.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.