Vi har nu den udsøgte fornøjelse af at udbyde denne arkitekttegnede villa med en sublim og naturskøn beliggenhed i Bodum ved Aabenraa. Der er tale om en virkelig flot ejendom samt en grund på ca. 19.640 M2, der indbyder til mange formål.
Villaen fremtræder imponerende med rustikke mocca farvede mursten og høj tagrejsning, der giver en god loftshøjde på førstesalen. Indenfor breder 219 m2 sig ud.
I værkstedet er der i 2011 installeret et meget økonomisk brændefyr med 1000 liter buffertank samt Combi vandvarmer, der er tillige oliefyr der kan bruges, når man er bortrejst. Fra værkstedet er der trappeopgang til ca. 50 m2 uudnyttet loft som kan bruges til opbevaring ( ikke medtaget i de 219 m2). I 2012 fik indkørslen en pragtfuld smedejernsport, og i 2015 blev der isat nye lavenergivinduer samt terrassedør.
Villaen er løbende vedligeholdt. Man træder ind i huset via det store bryggers, hvor der er 14 skabe med bordplade og vask. Fra bryggers træder man ind i det nydelige vinkel køkken hvor der er dejlig udsigt til haven. Fra køkkenet er der adgang til den hall-lignende entré og i kan følge trappen op til førstesalen. Her finder I en møblerbar repos, som giver adgang til tre værelser, der alle deles om et badeværelse med fritstående badekar.
Tilbage i stueplan kan I glæde jer over endnu et værelse samt et badeværelse med gulvvarme og brus.
Rundturen fuldendes i den store vinkelstue med et væld af indretningsmuligheder.
Udenfor breder den park-lignende have sig ud med egen golfbane, skovområder med eg, birk, ahorn og grantræer samt en 55 m2 stor stenterrasse, som tilgås fra stuen. Her er et rigt fugleliv, og hele grunden er indhegnet med trådhegn, hvorfor privatlivet er garanteret.
I det nærliggende Aabenraa samt Løjt Kirkeby er der både indkøbsmuligheder, skoler og daginstitutioner.
Om Løjt Kirkeby
Løjt Kirkeby har 2.200 indbyggere og har gennemgået en rigtig positiv udvikling de seneste 10 år, hvor flere nye udstykning er fyldt med nybyggede familie villaer, hvilket har haft en meget positiv effekt på skole og foreningsliv i området. Byen er kendt for sin naturskønne beliggenhed og det kuperede terræn på Løjt Land med nem adgang til flere strande i området. Såvel discountkæden Netto og Super Brugsen er repræsenteret i byen og generelt har byen alle dagligdagsfaciliteter.
Sælger oplyser, at der er mulighed for fiberbredbånd 100 MB på adressen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her