Nu udbydes denne meget nydeligt istandsatte familievilla, som fremstår med et moderne udtryk, stilrent køkken og badeværelse.
Boligen har ugeneret have og ligger børnevenligt på lukket villavænge i Felsted, og med gangsti til skolen. En fin entré med klinker, tager dig ind i køkkenet. Køkkenet er lyst og moderne. Det har enkle, hvide elementer, hårde hvidevarer i børstet stål og et flot stænkpanel i mosaiksten. Fra køkkenet er der adgang til den store lyse stue, hvor der både er plads til spiseafdeling og tv-stue. I forlængelse af stuen finder i en lys udestue, som giver dig direkte adgang til den lukkede have. Badeværelset er nydeligt indrettet med store, mørke gulvklinker, hvide vægge og stor bruseniche. Her er ligeledes plads til vaskemaskine og tørretumbler. Sidst men ikke mindst rummer boligen to børneværelser i en god størrelse, og husets forældresoveværelse.
Ejendommens anneks er isoleret. Derfor kan børnene eksempelvis få et multirum til spil og leg, eller familiens teenager kan få et tilflugtssted med lidt ekstra privatliv. I annekset finder i også viktualierum.
Haven er ugeneret og har stor, afskærmet terrasse med eftermiddags-og aftensol.
Felsted rummer udover skolen, daginstitution, indkøb og idrætsfaciliteter indenfor en radius af 1 km. Felsted har et aktivt lokalsamfund, hvor du også nyder godt af byens park med grønne arealer, legeplads og kælkebakke. Nærmeste større byer er Aabenraa, Sønderborg og Gråsten, som du kan nå med gode busforbindelser fra det nærliggende stoppested.
Lyder alt dette som noget for dig? Så kontakt Nybolig Aabenraa i dag!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her