Står et hjem med mange muligheder og god beliggenhed højt på ønskelisten, og vil du gerne bo naturskønt, men samtidig bynært? Så er denne villa i det nordlige Aabenraa et match. Villaen, der daterer sig tilbage til år 1939, byder på 79 boligkvadratmeter i to etager plus en fuld kælder, så du får 127 anvendelige etagemeter at brede dig på. Lindbjerg-kvarteret strækker sig som en kile ind mellem Nørreskov og Jørgensgård Skov, og derfor er her masser af smuk natur. Nørreskovs skovbryn finder du tilmed få skridt fra ejendommen, så en frisk spadseretur under de frodige trækroner er lige om hjørnet.
Holder du af stille stunder i naturen, kan du også bare vælge at blive hjemme i haven, der skråner nedad i smukke terrasser mod den idylliske bæk, som afgrænser grunden. Her er en helt fantastisk stemning, og skovens dyr lægger gerne vejen forbi. Vuet ned over herligheden kan nydes fra den sydøst vendte terrasse ved huset.
Boligen fremstår i flotte røde tegl, rødt skiftet tegltag og hvide trævinduer. Indretningen starter med en fin entré med trægulv og trappe til 1. salen. Fra entré er der adgang til et renoveringsklart gæstetoilet og boligens primære opholdsrum. Opholdsrummene må siges at være kernen i boligen, og består af spisestue, tv-stue og køkkenet. HTH køkkenet er skiftet i 2017 og er hvidt og moderne.
1. salen må siges at være renoveringsmoden, og består i dag af et ældre badeværelse med badekar, og et stort soveværelse samt repos.
I kælderen finder i et badeværelse med grå klinker, gulvvarme og brus. Derudover rummer kælderen flere gode disponible rum.
Fra adressen har du blot fem minutter på cyklen, før du når de hyggelige gader og stræder i centrum. Samtidig er her kort afstand til skole, daginstitution og idrætsfaciliteter.
Aabenraa har 16.000 indbyggere og en naturskøn beliggenhed ved de tre fjorde: Aabenraa Fjord, Genner Bugt og Flensborg Fjord. Der er en helt særlige atmosfære ved fjorden, stranden, lystbådehavnen og skovene der omkranser byen. Byen har gode uddannelsesmuligheder og fællesskab, læring, trivsel og udvikling er bærende værdier for skolerne. Aabenraa har folkeskole til 10. klasse, IBC International Business College og mange videregående uddannelser.
Denne ejendom har en helt særlig stemning, som skal opleves. Bestil en fremvisning allerede i dag!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.