Mosevej 6, Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa
Velindrettet villa til børnefamilie med en skøn sansehave i Løjt
Denne regulære og godt indrettede villa er bygget i 1974 og fremstår med flere stiltræk fra perioden, samtidig med at der er foretaget løbende vedligeholdelse og skabt nye rum. Det mest markante vil I bemærke i den tidligere garage, som er blevet forvandlet til et stort og meget dejligt rum, som I kan anvende til mange forskellige formål som eksempelvis hjemmekontor, atelier eller salon. Hvis især det sidstnævnte står højt på jeres ønskeliste, er det værd at notere, at der er mulighed for at trække vand fra det tilstødende bryggers.
Boligen er beliggende i Løjt med kort afstand til stort set alle de faciliteter, en børnefamilie har brug for i hverdagen. I kan gå til Brugsen på ganske få minutter, og børnene har kun fire hundrede meter at gå til Løjt Kirkeby Skole. Desuden er der idrætsfaciliteter til de aktive i nærheden af skolen. Byen byder også på et børnehus og et alsidigt foreningsliv. For mange vil det også være en stor fordel med den korte afstand til de naturskønne omgivelser på Løjt Land med skovområder og kort afstand til badestrande og vandsportsaktiviteter.
Planløsningen er praktisk og på alle måder gennemtænkt til en familie med to børn, da I får en værelsesafdeling med voksenværelse, to børneværelser og et stort badeværelse med både badekar og bruseniche. Der er også et ekstra toilet, og hvis I har eller får behov for et ekstra værelse, er der mulighed for forholdsvis let at opdele det største værelse i to. Værelset har to vinduer, og den oprindelige dør er blot dækket til, så den kan findes frem og benyttes igen.
Den anden del af boligen består af de fælles opholdsrum, nemlig to sammenhængende stuer, hvorfra der er et meget stort vinduesparti, der medvirker til at gøre stuen dejligt lys, og desuden får I udgang til en sydvendt terrasse. Køkkenet ligger placeret mellem gangen til værelserne og bryggerset, og hvis I drømmer om et stort og gennemlyst køkkenalrum i fuld husbredde, er der mulighed for at skabe det. Fra bryggerset er der adgang til det store rum og videre forbindelse til carporten, så I kan gå tørskoet ind fra bilen, når I kommer hjem med indkøbsposer eller sportstasker.
Nuværende ejer har investeret mange arbejdstimer og meget kærlighed i at få haven til at fremstå som en blomstrende oase og et grønt ocean af smukke blomstrende buske, hvor der især er gjort plads til mange rododendronplanter. Det er også værd at notere sig, at haven er anlagt så bevidst, at der ikke er behov for noget videre dagligt havearbejde, bortset fra beskæring i ny og næ.
Økonomien i boligen
Beregn lån til ny bolig?
Tilpas egenbetalingen, hvis du ønsker. Du bliver sendt videre til Nykredits låneberegner for et overblik.
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Rådgivningen foregår hos
Passer tidspunktet alligevel ikke? Ring til Nykredit Bank på 70 10 90 00, så finder vi en ny tid.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingMartin Lembke Eskildsen
Ejendomsmægler MDE, Vurderingskonsulent for Totalkredit, Køberrådgiver med tryghedsmærke
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingFakta om Aabenraa Kommune
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret