Nørretoft 43 tilbyder jer en yderst attraktiv ramme om familielivet, for både den velindrettede etplansvilla på adressen og de trygge, fredelige omgivelser er af den meget familievenlige slags. I får tilmed kun en enkelt nabo, for til ene side og bag ejendommen venter et stort, grønt areal, hvilket sikrer jer masser af lys og luft omkring hjemmet.
Inden døre er det ligeledes en dejlig lys atmosfære, der kendetegner de 146 velfordelte boligkvadratmeter i villaen fra 1998. Her kan I glæde jer til at indrette i alt fire værelser, hvoraf det oplagte forældresoveværelse ligger ved entréen sammen med det ene af husets to badeværelser. Det er desuden værd at nævne, at tre af værelserne har indbyggede skabe, og at der i bryggerset ligeledes er sørget for masser af skabsplads. Boligens opholdsmiljø er af den meget rummelige slags, hvor stue og køkken-alrum bindes sammen af elegante franske dobbeltdøre, hvilket bidrager til, at solens stråler kan bevæge sig frit igennem de store rum.
Fra såvel alrummet som stuen er der terrasseudgang, og terrassen vil derfor sandsynligvis komme til at indgå som en helt naturlig del af opholdsmiljøet i de lune måneder – det ligger endda lige i husets vinkel og orienteret mod sydvest, så her er optimale chancer for sol og læ. Haven er desuden dejlig let at holde, og fra villaens integrerede carport er der adgang til et rummeligt skur.
Nærmiljøet er med rette populært, og det glæder især blandt børnefamilierne. Det skyldes ikke mindst, at såvel store som små familiemedlemmer får let adgang til alt det, der er brug for i det daglige – eksempelvis kan skolebørnene nå Løjt Kirkeby Skole efter en cykeltur på under fem minutter ad stille villaveje. Skolen går til og med niende klasse, og byen har ligeledes et godt udvalg af fritidstilbud. De daglige indkøb kan klares i SuperBrugsen og Netto, og når det gælder turen til Aabenraa, tager den ikke mere end ti minutter i bil.
Kontakt os og få mange flere detaljer.
Løjt Kirkeby har 2.200 indbyggere og har gennemgået en rigtig positiv udvikling de seneste 10 år, hvor flere nye udstykning er fyldt med nybyggede familie villaer, hvilket har haft en meget positiv effekt på skole og foreningsliv i området. Byen er kendt for sin naturskønne beliggenhed og det kuperede terræn på Løjt Land med nem adgang til flere strande i området. Såvel discountkæden Netto og Super Brugsen er repræsenteret i byen og generelt har byen alle dagligdagsfaciliteter.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.