På en 1.169 kvadratmeter stor grund i Sønder Hostrup finder I denne bolig sammen med en anvendelig og rummelig garage. Boligen indeholder tre værelser, et gennemgangsværelse, et bryggers og et badeværelse samt en lys stue, der tilstøder køkkenet.
I ankommer i en klassisk gårdsplads, hvor I får øje på en 67 kvm garagebygning samt den fine rødstensvilla med muret gesims. Nogle af vinduerne er løbende skiftet til energiruder, og i 2021 er der fornyet sternbrædder på garagen. Bemærk også, at der er fjernvarme på vej, hvilket man forventer i 2024 med forbehold for ændringer.
Den rummelige stue har et dejligt lysindfald fra flere vinkler, og pilleovnen bidrager til en lun og hyggelig atmosfære. Tilstødende er IKEA-køkkenet fra 2014 opbygget i vinkelform, og herfra er der videre adgang til bryggerset. Etagen afrundes af et værelse og et badeværelse med bruseniche, mens I har de resterende værelser på første sal. Her er der tre værelser, og de to ligger i forlængelse af hinanden, så det ene vil være oplagt til et hjemmekontor eller et walk-in-closet. Se også fyrrummet, der eksempelvis kan udnyttes til værksted, og samtidig er der selvfølgelig muligheder i den dobbelte garage.
I haven venter en veltrimmet plæne og omkransende beplantning, der skaber en dejlig stemning, ligesom arealet er let at holde. På terrassen kan I glæde jer til at arrangere havemøbler og grill.
I oplever en skøn ro for enden af den blinde vej, hvor I får et dejligt privatliv, mens I samtidig har rare naboer. I byen er der en aktiv borgerforening, og I har kort afstand til bussen med forbindelser til Aabenraa. Naturen er lige omkring jer, og på cyklen når I til idrætsfaciliteter, skole og daginstitution i Stubbæk, mens der er knap fire kilometer til Felsted.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.