Hvis I gerne vil bo i noget, der minder om landlige omgivelser, samtidig med at hverdagens fornødenheder er inden for kort afstand, så har vi den perfekte villa til jer. Denne ejendom i Tumbøl lever i den grad op til dette, og så fremstår den i øvrigt i flot stand.
Her får I udsigt til åbne marker både mod nord og syd, så fornemmelsen af at være på landet er bestemt til stede. Samtidig er der kun to kilometer til Felsted, hvor I både finder indkøbsmuligheder, skole, daginstitution og en sportshal med mere.
Villaen byder på 169 m2 bolig, som fordeler sig på stueplan og første sal, mens kælderen og den indbyggede garage giver jer yderligere 89 m2 til rådighed. Den nydelige facade har fået malet træværket i 2017, og i 2018 er der installeret et nyt gasfyr. Haven har en dejlig terrasse, flere hyggekroge og en stor plæne med plads til udendørsaktiviteter.
I stueplan får I to værelser og to badeværelser, hvoraf det ene har badekar mens det andet har bruseniche. Resten af etagen består af opholdsstuen og køkken-alrummet, som har et flot Aubo-køkken. På første sal er der yderligere to værelser samt endnu en opholdsstue, som har synlige loftbjælker og brændeovn. Som et ekstra plus er der udgang til en overdækket altan. Udover et vaskerum byder kælderen på et disponibelt rum og to depoter.
Fra den hævede terrasse kan I nyde synet af både haven og det sønderjyske landskab i solen. Bliver solen for stærk, er der flere overdækkede hyggekroge, I kan tage i brug.
Felsted har 1.057 indbyggere og ligger strategisk godt midt imellem Aabenraa, Sønderborg, Gråsten og Flensborg med gode jobmuligheder i nærområdet. Felsted har såvel tysk som dansk skole (9. klasse) og børnehave, indkøbsmulighed, idrætshal og skole til 9. klasse, samt børnehave med småbørnsgruppe. Byen har mange gangstier der fører børnene trygt til skole og idrætsfaciliteter. Der er gode busforbindelse til Aabenraa.
Dette og meget mere bliver jeres, som de nye ejere af denne velindrettede og velholdte villa. Kontakt os i dag for yderligere informationer og en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.