Uanset om det er én, to eller en hel lille familie, der for fremtiden kommer til at kalde Uglekær 114B for hjem, så er ét sikkert: Her er der tale om et virkelig velholdt rækkehus, hvor indretningen er familievenlig, hvor standen er god, og hvor pladsen er både veludnyttet og overskuelig – inden døre såvel som udenfor. Dertil kommer, at der fra den ugenerede beliggenhed er kort afstand til såvel de praktiske som de mere rekreative indslag i dagligdagen.
Rækkehuset udgør en del af en bebyggelse fra 1979, der rummer 18 boliger i alt, og som er omgivet af rolige villaveje. Her er således gode, trygge rammer for de yngste, og der er gåafstand til både Børnehaven Flagermusen og Høje Kolstrup Skole. Nørreskov ligger også så tæt på, at den let kan integreres i de daglige spadsere- eller løbeture. Og endelig ligger centrum blot en kort cykeltur herfra.
Boligen står i en ganske velholdt stand, hvorfor det er muligt at flytte direkte ind, ligesom der også er mulighed for at foretage forskellige opdateringer, hvis du gerne vil sætte dit eget præg på indretningen. I 2002-2003 blev badeværelset fornyet og står nu i en nydelig og enkel stil. Nogenlunde samtidigt er køkkenet opdateret med nye låger m.v. Et par år senere blev der isat mahognivinduer i stuen.
Selve planløsningen giver dig et rummeligt opholdsafsnit, hvor køkken-alrum og stue ligger i åben forbindelse. Fra både alrum og stue er der via store vinduespartier en rigtig god visuel kontakt til den velplejede gårdhave lige udenfor. Fra alrummet er der endda havedør og dermed praktisk direkte udgang. Både via bryggers og entré er der tørskoet udgang til carporten, og endelig byder værelsesafsnittet på et badeværelse og tre værelser.
Haven er velanlagt og opdelt i flere zoner og kroge. Gårdhaven byder på nydelig stedsegrøn beplantning, og endelig kan drivhuset også fungere som havepavillon og anvendes fra det tidlige forår til langt ud på efteråret. Her får du ovenikøbet en gavmild vinstok, som kan levere op til 15-20 kg druer på en sæson.
Aabenraa har 16.000 indbyggere og en naturskøn beliggenhed ved de tre fjorde: Aabenraa Fjord, Genner Bugt og Flensborg Fjord. Der er en helt særlige atmosfære ved fjorden, stranden, lystbådehavnen og skovene der omkranser byen. Byen har gode uddannelsesmuligheder og fællesskab, læring, trivsel og udvikling er bærende værdier for skolerne. Aabenraa har folkeskole til 10. klasse, IBC International Business College og mange videregående uddannelser.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.