Leder du efter en bolig med plads til hele familien, så er denne velholdte villa i Rødekro bestemt værd at se nærmere på.
Planløsningen er velovervejet, og en totalrenoveret kælder giver gode ekstra disponible kvadratmeter.
Til ejendommen hører en god lukket have, en sol-vendt terrasse og en god beliggenhed tæt på hverdagens fornødenheder! Dagligdagens indkøb kan hurtigt klares i SuperBrugsen eller Fakta, der begge ligger under en kilometer væk. For pendleren ligger huset også godt placeret kun 700 meter fra Rødekro Station og tre kilometer fra Sønderjyske Motorvej.
Villaen fremstår velholdt med glaseret tegltag og en hvid facade, der blev malet i 2016.
Huset byder på 140 m2 bolig fordelt i stueplan og på første sal, og dertil kommer en anvendelig og totalrenoveret kælder på 60 m2.
Stueplan er der, hvor familien kan samles. I køkken-alrummet er der fin spiseplads, og køkkenet er moderne indrettet med lyse elementer, ovn i ståhøjde og induktionskogeplade. Resten af etagen består af to sammenhængende stuer perfekt til at indrette med en sofa- og spiseafdeling.
Førstesalen byder på tre gode værelser og et badeværelse med brus. Fra førstesalen er også adgang til praktisk luftrum med plads til opbevaring. I kælderen får I endnu et renoveret badeværelse som fremstår moderne med lyst miljø og bruseniche.
Kælderen rummer herudover et bryggers og to disponible rum samt teknikrum af høj kvalitet. Der er desuden gulvvarme i størstedelen af kælderen. Fra kælderen er der udgang til en dejlig, sydvendt terrasse, som er delvist overdækket.
Kort sagt er der her en meget familievenlig villa både hvad angår størrelse, indretning og beliggenhed.
Kontakt Nybolig for mere information og en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her