Lunderskov er et dejligt sted at bo for både store og små. I Lunderskovhallen er der mange forskellige fritidsaktiviteter, mens den nærliggende Kongsbjergskole er en god folkeskole, som ligger fem minutters gang fra matriklen. Ved skolens SFO er der tilmed en stor legeplads. Desuden er der kort afstand til indkøb, stationen og til Kolding Storcenter, hvortil der bare er ti minutter i bil.
Når bilen er parkeret i garagen, kan du enten træde indenfor via hoveddøren eller bryggerset, I bryggerset er der plads til vaskefaciliteter og trappe til husets kælder. Videre fremme venter husets hjerte – den store, hyggelige opholdsstue med flot stavparket på gulvet, fine lysindfald og god plads til de bløde møbler og spisebord, der kan samle venner og familie. Herfra er der udgang til havens sydvestvendte terrasse.
Hverdagens måltider kan I nyde i køkkenet, hvor der kan møbleres med et mindre spisebord. Der er også godt med plads til at tage børnene med, når der skal laves mad samt pænt med skabsplads til køkkensagerne.
Børneafdelingen tæller tre indretningsvenlige værelser af god størrelse samt flot badeværelse med bruseniche og gulvvarme.
Husets forældresoveværelse er indrettet med skabsvæg og har - som de øvrige værelser - samme flotte parketgulv som stuen.
Dertil pænt gæstetoilet, entré samt kælder med viktualierrum, bar/vinkælder, godt disp. rum samt nedgangsrum.
Udendørs er indkørsel og forhave anlagt i sommeren 2020 og fremstår flot og indbydende. Det samme kan man sige om den øvrige have, der byder på afskærmet sydvestvendt terrasse, plæne og skur med to gode rum. Sælger benytter det største til opbevaring af plæneklipper, cykler, havemøbler mm., mens det mindste bliver brugt som værksted.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.