Ejendommen indeholder 2 bygninger, hvor der i hovedbygningen ud mod vejen er indrettet bolig på 1.sal og erhvervslokaler i stueplan.
Boligen på 1.sal fremstår meget moderne både indvendig og udvendigt. Boligen er indrettet med entre som giver adgang til trappen op til bolig, gang med travertin gulv og store pæne vinduer som giver et optimal lysindfald. Fra gangen er der adgang til badeværelse med gulvvarme og spa, lille lukket altan, 3 værelser, soveværelse med indbygget skabe, bryggers med adgang til stor altan samt adgang til den store stue, som ligeledes har store vinduer med perfekt lysindfald. I forlængelse af stuen findes meget moderne køkken med bla. koge ø. Køkkenet ligger ud til den store altan, som er placeret så der er eftermiddags-og aftensol samt udsigt ned over havnen.
I stueplan er indrettet lokaler til brug for butik og udstilling. Indrettet med et stort butikslokale, 2 showrooms ud mod Gammelby Ringvej samt toilet og kontor. Der har tidligere været badeværelse og dette kan let tilbageføres. Der er i det store butikslokale gjort klar til et køkken med alle installationer, hvis en køber skulle ønske at ombygge til beboelse. Alternativt kan lokalerne bruges til hobbyrum, lege-og spillerum, fest og forsamlingslokaler mm. Det er kun fantasien der sætter grænser.
I bagbygningen placeret bagerst på grunden er der indrettet toilet og 3 lokaler til brug for værksted, men kan sagtens omdannes til lager, kontor eller garage.
Mellem de 2 bygninger findes befæstet gårdareal med plads til 6 biler.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.