I den hyggelige og populære by Tjæreborg, ligger denne villa til familien der gerne vil have masser af plads.
Tjæreborg er kendt for en rigtig god skole, godt foreningsliv, samt nærmiljø der er med til at skabe trygge rammer for børnefamilien. Samtidig ligger byen kun 10 minutters kørsel fra Esbjerg.
Villaen er gennemgribende renoveret i nuværende ejers tid og der tilbydes følgende indretning:
Dejligt lyst køkken/alrum med flot inventar i tidsløst design fra Invita. Køkkenet er funktionelt indrettet, godt med skuffeplads, alt i hårde hvidevarer og med flot granitbordplade. Køkkenet ligger i åben forbindelse til stort alrum og stue med hyggelig brændeovn. Her er hjertet i huset, hvor der er plads til, at hele familien kan samles.
Fra alrummet er der udgang til solvendt terrasse/have. Terrasserne/haven vender rigtig for solen, så der er rig mulighed for at nyde den hele dagen.
Pæn entré og gæstetoilet. Forældreafdeling: soveværelse med direkte adgang til pænt badeværelse med bruseniche og spa. I hele stueplan på nær bryggerset, er der gulvvarme.
Bryggers/baggang med direkte udgang til meget stort aktivitetsrum med badeværelse. Aktivitetsrummet er en del af boligkvadratmeterne i huset, så det kan indrettes som man ønsker til beboelse, hobbyrum eller andet (i dag bruges det af ejeren til garage og der er 2 automatiske porte). Der er også mulighed for at drive liberalt erhverv fra ejendommen.
Første salen er ligeledes flot moderniseret og med gode detaljer som synlige hanebånd og flot trægulv. Der er 2 store børneværelser på ca. 12 og 22 kvadratmeter. Derudover er der stue med udgang til altan, hvor der er udsigt til marker.
Der er tilhørende rigtig godt garageanlæg med indkørsel fra Kærhaven. Ejeren har fået vejen ned til garage anlægget asfalteret og der er god plads foran garagen. Garagen er med mekanikergrav og trykluftsystem til luftværktøj.
Indkørslen til huset og til de integrerede garager er flot anlagt med flisebelægning.
En rigtig dejlig bolig med mange gode kvadratmeter og god plads rundt om ejendommen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.