Frilandsvej 9, Lind 7400 Herning
Totalrenoveret etplansvilla i lækkert og enkelt design
Denne klassiske etplansvilla, har fået en komplet forvandling til et stilsikkert og moderne hjem, beliggende attraktivt på Tranekærvej. Alt ved villaen er i perioden fra 2021 til 2023 gennemgribende renoveret, fra gulve til vægge, el-installationer og VVS overalt. Kun et par enkelte indvendige vægge, står tilbage fra den oprindelige bolig.
Fornyelsen har ændret hele udtrykket på villaen, der nu står som et smukt tidssvarende moderne hjem i det klassiske og eftertragtede villakvarter på Tranekærvej. Afstandene herfra, er korte og I bor tæt på både indkøb, byens gode stisystemer til skole og sportshal og/eller til Herning. Fuglsang Sø ligger meget tæt på kvarteret, og byder på masser af spændende natur og oplevelser tæt på.
Materialevalget er nøje udvalgt gennem villaen, både ift. stil, kontinuitet og funktionalitet. For blot at nævne nogen af forandringerne, får I træ/alu vinduer fra 2021, med nemt vedligehold, hvide facader, som er skalmuret og netpudset i 2023, og et sort eternittag uden asbest fra 2024. Indvendigt er udskiftningen endnu mere udtalt, med køkken og bryggers fra 2021 og nyt bad og gæstetoilet fra 2022. Alle gulve har været taget op, og der er etableret akustikgulve med gulvvarme i alle rum. Lofterne er også akustiklofter med indbyggede spots gennem alle rum.
De 146 m2 er fuldt udnyttet, og uden spildplads, etableret med moderne bekvemmelighed og et stilsikkert udtryk. Planløsningen rummer i alt 4 værelser, hvor forældresoveværelset er størst, og har en fuld skabsvæg i den ene ende. Værelserne og badeværelset er samlet i den ene ende, og fungerer godt i hverdagen, mens bryggers og gæstetoilet ligger mere i midten. Bryggerset har en god størrelse, med plads til hverdagens vask, opbevaring mv. Villaens fælles opholdsrum er åbnet helt op, og gavlen mod haven og mod vest, er ét stort vinduesparti med masser af udsigt og lysindfald til indretningen. I midten er der dobbelte terrassedøre, der gør det naturligt at inddrage og bruge haven og uderummet sammen med boligen i hverdagen.
Haven er ligeledes dejligt anlagt, med forskellige zoner og afsnit. Græsplænen binder det hele sammen, og både store og små kan nyde den lukkede og hyggelige have – sammen eller hver for sig. Grundarealet lyder på 822 m2, og udover have og indkørsel, ligger der i forlængelse af boligen, også et 18 m2 udhus, som er renoveret til et lyst og funktionelt depot/værksted eller disp. rum.
Økonomien i boligen
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Rådgivningen foregår hos
Passer tidspunktet alligevel ikke? Ring til Nykredit Bank på 70 10 90 00, så finder vi en ny tid.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Renoveret i ca. 2021
Gode materialer
Dejlig have med gode opholdsmiljøer
Povl Hollenvad
Indehaver, Salg, Vurdering
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingFakta om Herning Kommune
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret