Kig med indenfor i et flot og charmerende byhus på Monradsgade. Du får her en særdeles god beliggenhed, i et attraktivt kvarter, og meget centralt i forhold til Herning midtby. Monradsgade har en god og rolig beliggenhed, og er lukket i den ene ende, hvilket giver ret begrænset trafik på gaden, udover de mennesker, som bor på gaden.
Huset er flot, præsentabelt, og i god stand. Indeholder et boligareal på 138 kvm plus 82 kvm kælder. Her er tilhørende have og en grund på 651 kvm. Indenfor, træder du ind i en flot entre. Foran dig er et lille gæstetoilet, og rundt om hjørnet finder man på den ene side trappen til kælderen og 1. sal og modsat kommer man ind i husets alrum. Alrummet er åbent mod køkkenet og mod stuen, hvor der er to charmerende glas skydedøre der kan lukke af, for larm eller forstyrrelse fra f.eks. tv. Køkkenet har flot tidløst inventar fra Svane køkkener i grå og stål. Fra stuen er der dobbelte terrassedøre til en lækker ophævet træterrasse, der ligesom resten af haven ligger orienteret mod vest.
På 1.sal er der tre værelser, alle med faste skabe, og derudover er der et badeværelse med bruser. I soveværelset er der også dobbeltdøre ud til en skøn altan, som også vender mod vest, og har udsigt over haven og kvarteret. Husets kælder på 82 kvm, er tør og højloftet. Den er istandsat i boligstandard, og indeholder 3 disponible rum, en gang, hvor der er trappe til stueplan, ligesom der også er en indgang ind udefra. Endelig er der et bryggers/vaskerum, med vask og god bordplads.
Grunden er en charmerende bygrund, og har en god regulær størrelse, som er omkranset af hæk på alle sider. Haven er derfor både privat og lukket, samtidig med at den har en god størrelse til både aktivitet og afslapning. Foran huset er der anlagt belægning og bede, og her er plads til parkering af bilen. På havesiden er der udover træterrassen, også terrasse oppe ved huset, hvorfra man har et flot kig ned gennem haven.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.