I et af Aarhus' mest attraktive boligområder på Christiansbjerg udbydes nu dette skønne 3-plans rækkehus. Ejendommen er pragtfuldt beliggende i børnevenligt kvarter, og med kort afstand til midtbyen, indkøb, offentlig transport, skole, Universitetet samt Letbanen. Endvidere er der ikke langt til Botanisk Have, Riis Skov, samt stranden ved den Permanente.
Rækkehuset er opført i to fulde plan samt med en høj kælder. I får i alt 148 velfordelte m2 at boltre jer på indendørs, mens der i haven venter jer en skøn oase. I nærområdet hersker det gode naboskab, for her interesserer beboerne sig oprigtigt for hinanden, og familiens yngste får ikke svært ved at finde nye legekammerater i området, da der bor en del børnefamilier i de nærliggende huse. Ålesundsvej fik i 2013 lavet ny vej og fortov.
Med undtagelse af kælderen er huset gennemgribende renoveret i 2008. Huset fremstår i god stand med bl.a. nyt tag og kviste, ny el og vvs samt nyt køkken og badeværelse. I husets stueplan er der gulvvarme under gulvene og der er filt på vægge og lofter!
Huset indeholder i stueplan en entré med trappe til øvrige etager. I stueplan byder huset på et flot kvalitetskøkken fra ALNO. Køkken/alrummet er i delvis åben forbindelse med stuen, som har et skønt lysindfald fra det store vinduesparti ligesom der er udsigt til den pragtfulde have. Fra entréen i stueplan er der udgang til den pragtfulde sydvendte terrasse, hvor solen kan nydes hele dagen.
På 1. sal finder I 3 gode separate værelser samt et lækkert badeværelse. Badeværelset er yderst anvendeligt med bruseniche.
I kælderen er der to gode disponible rum samt vaskerum.
Haven er meget solrig, så her kan sommeren rigtig nydes på den skønne terrasse.
Et perfekt rækkehus, som er lige til at flytte ind i.
Velkommen på Ålesundsvej 20!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.