Brendstrupvej 48, Christiansbjerg 8200 Aarhus N
- 10.995.000 kr.
- Villa
- 9 vær.
- 213 m2
Andre fakta
- Altan
- Parkering
- Egen have
Gennemrenoveret villa med flot tilbygning
På en attraktiv hjørnegrund i det eftertragtede Christiansbjerg ligger denne sjældent udbudte villa, som fremstår fuldkommen indflytningsklar. Der er tale om en rummelig og stilfuld bolig med en fin arkitektonisk kant og en kvalitet, der mærkes i hver eneste detalje. Samtidig er det et stort plus, at I kun har få minutters gang til letbanen, Katrinebjergskolen, Børnehaven Kløverparken og nærmeste indkøbsmulighed.
Ejendommen har været i samme families eje siden 2009 og er blevet gennemgribende renoveret i både 2009 og 2018. Særligt tilbygningen fra 2018 skiller sig ud, da den er opført i genbrugssten fra DSB’s vedligehold i København og matcher det oprindelige hus fra 1924 på en perfekt måde. Tilbygningen strækker sig ligeledes over tre niveauer og tilfører boligen ekstra plads og personlighed.
Det er tydeligt, at der er gjort meget ud af at skabe en harmonisk bolig af høj standard. Alle toiletter har Vola-armaturer, mens køkkenet fremstår lækkert med flot Svane-inventar fra 2023 og kvalitetshvidevarer fra Miele og NEFF.
Planløsningen er fleksibel og ideel til en børnefamilie med regulære værelser, god garderobeplads og store opholdsrum. Der er toilet på hver af de tre etager, og der er bad på både første sal og i kælderen. Kælderen er i en klasse for sig. Den er fuldt ud anvendelig med gulvvarme overalt og et stort multirum, der åbner op for et utal af anvendelsesmuligheder. Med to separate indgange er kælderen desuden ideel til teenagere, ligesom den oplagt kan benyttes til hjemmekontor, hobbyaktiviteter eller udlejning.
I får en bolig med en rar atmosfære, et dejligt lysindfald og en god loftshøjde på alle etager med synlige hanebånd øverst. I tilbygningen er der desuden arbejdet med akustikken i lofterne, blandt andet i stuen og i dele af kælderen.
Ejendommen skuffer heller ikke, når blikket falder på udearealet. Grunden er forholdsvis stor for området og er samtidig godt afskærmet, hvilket gør den meget privat. Her er flere skønne terrasser, hvor I kan nyde solen det meste af dagen. Ud over terrassen med udgang fra stue og køkkenalrum får I en bred, sydvendt altan øverst med et fint kig ud over byen. På græsset er der god plads til leg og boldspil, og bagest i haven findes et aflåst skur. Afslutningsvis er det værd at fremhæve indkørslen, som er af en fornuftig størrelse, ligesom der er gjort klar til en el-ladestander.
Økonomien i boligen
Beregn lån til ny bolig?
Tilpas egenbetalingen, hvis du ønsker. Du bliver sendt videre til Nykredits låneberegner for et overblik.
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Passer tidspunktet alligevel ikke? Ring til Nykredit Bank på 70 10 90 00, så finder vi en ny tid.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingUlla Risager
Indehaver, Ejendomsmægler MDE, Valuar, Køberrådgiver med tryghedsmærke
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingFakta om Århus Kommune
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret