På Strandhusvej 17 i attraktive Egå har I alletiders chance for at overtage denne dejlige villa på 201 kvadratmeter, som tilmed kan bryste sig af en kælder på 88 bonuskvadratmeter. Dertil kommer den fantastiske beliggenhed med udsigt til Egåen og Aarhus Bugt.
I bosætter jer på en lukket, privat grusvej langs åen i et meget stille område. På få minutter kan I gå ned og tage en forfriskende dukkert i vandet fra Åkrogs Strandpark, og til fods eller på cykel når I ligeledes hurtigt størstedelen af hverdagens fornødenheder i form af skole, daginstitution, gymnasium, sportsfaciliteter, offentlig transport og indkøb.
Her er tale om kvalitetsbyggeri opført af Lasse Larsen i 2014, som kendetegnes af flot design og en veldisponeret indretning. Eksempelvis kan der nævnes, at det grønne tag består af Sedum-mos, og terrasserne er belagt med Ipé-træ. Boligen har akustiklofter og indeholder bl.a. tre badeværelser, og der er gulvvarme overalt, på nær i værelserne. Alt inventar er endvidere fra Svane Køkkenet.
Underetagen råder over en stor garage til 2 biler og to gode rum til opbevaring, mens førstesalen består af tre indretningsvenlige værelser, alle med udgang til altanen, hvoraf det ene soveværelse udgør en oplagt forældreafdeling med eget spabadeværelse og walk-in-closet. Dertil kommer endnu et badeværelse med brus samt et praktisk bryggers til vaskefaciliteterne. På den øverste etage venter et åbent opholdsmiljø med køkken-alrum og stue ud i ét. Køkkenet præsenterer sig stilrent med hvidt, grebsfrit interiør og albuerum til de kulinariske udfoldelser ved bordpladen i amerikansk valnød og pyrolyseovnen i ergonomisk højde. Tilstødende ligger et værelse og et brusebadeværelse, og fra stuen er der direkte udgang til en pragtfuld tagterrasse med sol fra syd, øst og vest.
Udendørs får I fornøjelsen af den skrånende grund med let beplantning, flisebelægning og trapper, som forbinder de skønne terrasser.
Bestil en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.