Indbydende familievilla i Aarhus
Bøgevej 5A ligger i Rosenvænget, og her er I både tæt på skoven, byen og stranden. Når I ankommer til adressen, bliver I budt velkommen af en nydelig villa med hvid murstensfacade samt røde teglsten på taget. Selve huset er oprindeligt opført i 1965, og rummer 140 kvadratmeter på stueetagen, mens kælderen tilfører yderligere 40 kvadratmeter til boligen.
Samlingspunktet i huset er det store opholdsmiljø, hvor der er en åben forbindelse fra køkkenet og ind i stuen. Køkkenet er moderne indrettet med hvide skabselementer, grebsfrie fronter og en hvid corian-bordplade. Det brede vinduesparti samt skydedør vender mod syd og bringer rigeligt dagslys ind i rummet.
Værelsesafdelingen består af tre værelser i alt. Forældresoveværelset har en indbygget skabsvæg samt egen dør ud til haven, og begge børneværelser har ligeledes fine størrelser samt hver sin hems foroven.
Badeværelset er rummeligt samt holdt i lyse nuancer og har både en separat bruseniche og et muret badekar. Stueetagen har herudover et gæstetoilet i forbindelse med entréen.
I kælderen er der fem disponible rum, hvoraf der i det ene er plads til en vaskemaskine.
Fra stuen er der direkte udgang til den sydvestvendte træterrasse, hvor I let finder rum til havebord, grill og loungemøbler. Haven er opvokset med frugttræer samt bærbuske, og der er ligeledes en lille hule til familiens mindste i trætoppene.
Bosætter I jer her, bliver I en del af et ganske godt naboskab i et eftertragtet kvarter. Samtidig vil I være i kort afstand fra hverdagens gøremål og fritidens fornøjelser. I kan gå til skole, daginstitution og indkøb, ligesom I heller ikke er langt fra skoven, Tivoli Friheden, Ceres Park og ikke mindst det helt centrale Aarhus, som I kan cykle til på få minutter.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Peter Dybvad
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse