Midt i den hyggelige landsby Hundslund har I lige nu muligheden for at erhverve jer denne rummelige villa på 208 m² med en god og veldisponeret planløsning. Her venter jer en bolig med gåafstand til både pasningstilbud og fritidsaktiviteter, mens skole og indkøbsmuligheder ligger blot 100 meter væk.
Området omkring Landevejen 11 byder ligeledes på det naturskønne område Kærgårds Hule. Hertil kommer kort afstand til offentlig transport, mens Odder, Skanderborg og Horsens kan nås i bil inden for 20 minutter.
I overtager en velholdt rødstensejendom fra 1877, som løbende er vedligeholdt. Her kan I glæde jer til en velanlagt, men nem og overskuelig have med en stor terrasse, hvor I kan nyde solen fra formiddag til aften. Hertil kommer en tilstødende garage.
Træd indenfor i den indbydende entré, der åbner direkte ind i det store køkken-alrum. Det U-formede køkken er udført med lyse elementer i tidløs stil og vender ud mod alrummet, mens en dør giver udgang til den solrige terrasse. Alrummet har smukke plankegulve og god plads til et stort spisebord, hvor familien kan samles. Fra alrummet er der desuden adgang til et badeværelse. Et anvendeligt gennemgangsrum giver adgang til en lys dagligstue, to værelser og endnu et badeværelse.
Førstesalen rummer yderligere fire gode værelser, mens en repos giver mange brugsmuligheder. Heroppe er ligeledes gennemgående trægulve og endvidere sørger ovenlysvinduer for at gøre rummene lyse og indbydende.
Kort fortalt en veldisponeret familievilla med mange muligheder og plads til den store børnefamilie. Book en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her