100% indflytningsklar, nyrenoveret villa i minimalistisk stil
Gennemgribende renoveret villa i Sabro! Blåbærvej 17 er en skøn villa, som er renoveret i minimalistisk stil fra inderst til yderst inden for det seneste år - og derfor kan I stille jeres møbler direkte på plads i de lyse rum. Huset ligger på en fredelig villavej med kort afstand til skole, daginstitutioner, fritidsaktiviteter og indkøb. Motorvejen nås på få minutter, og Aarhus ligger kun en kort køretur væk.
Villaens fødselsattest siger godt nok 1968, men det er svært at tro, når man betragter husets kridhvide, nypudsede facader med store vinduespartier og det mørke tag, der står knivskarpt. Den samme fornemmelse af ’nyt hus’ møder jer indenfor, hvor udtrykket er topmoderne med lyse gulve, glatte hvide vægge og akustiklofter, der tilsammen skaber en rolig og harmonisk helhed. Køkken, badeværelse, gæstetoilet og bryggers følger trop med lysegrå elementer i et stilrent design.
Boligens indretning er perfekt til børnefamilien, der kan samles i et stort opholdsmiljø med sammenhængende stue og køkken. Her er et flot gennemgående lysindfald og en skydedør, der giver direkte adgang til terrassen. Familiemedlemmerne kan fordele tre værelser med indbyggede skabe imellem sig og deles om et praktisk bryggers, et badeværelse og et gæstetoilet.
Til huset hører også en god kælder med tre disponible rum, som ligeledes står snorlige i tråd med resten. Her får I yderst brugbare bonuskvadratmeter til fx hobby, fitness eller hjemmekontor.
Haven er nydeligt anlagt med enkel beplantning samt en solrig træterrasse. Bilen kan holde i carporten eller indkørslen, og haveredskaberne kan få plads i carportens skur.
Alt i alt får I en villa, der fremstår som ny – med god plads, en flot sammenhængende stil og en attraktiv beliggenhed i Sabro. Kontakt Nybolig, hvis I vil høre mere.
Økonomien i boligen
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Kontakt

Kontakt
Søren Bøttern Berg
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Århus Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret