Søger I en villa i Sejs, der rummer muligheder og et potentiale for at udbygge, så kan denne velholdte villa i to plan på Ålykkevej måske være interessant for jer, at se nærmere på. Ålykkevej er blind og den ender i søen, hvorfra der kun er ca. 300 meter til ladepladsen, hvor man også kan bade m.v., ligesom man er tæt på den øvrige smukke natur, der omkranser byen.
Sejs er en velfungerende by, der har en god stor skole, en god idrætsforening med hal og boldbaner og et mangfoldigt foreningsliv med aktiviteter for alle aldre. Derudover er der gode handle- og indkøbsmuligheder samt flere spisesteder. Som pendler skal man kun køre en kort tur før man rammer motorvejen, og vil man pendle med off. transport er der kort afstand til både bussen og togstationen. Der er en flot cykeltur gennem skoven og ind til Silkeborg, hvortil der også kører bus.
Huset vi skal se er opført i 1953 og det er velholdt og passet. Det er opført i 2 plan og ligger på en 862 kvm stor sydvendt grund orienteret ned mod søen. Hertil kommer en garage på 42 kvm, der også rummer et vaske- og fyrrum samt et lille værksted. Der er sket gode forbedringer af villaen, herunder er der skiftet tag for ca. 10 år siden, ligesom køkkenet kun er ca. 4 år gammelt. Derudover er vinduerne løbende skiftet ud med lavenergi og lydtætte modeller.
I stueplan bydes man velkommen i en entré, hvor der er indgang til et værelse, et ældre velholdt badeværelse, det nyere køkken og den rummelige stue, hvor der både er plads til spiseafdeling og sofakrog. Her lader det store vindue mod syd lyset strømme ind i rigelige mængder. En trappe i stuen leder op til førstesalen. Her træder man op på et repos, der giver adgang til to gode værelser, i hver sin gavlende. Værelset mod syd har en lille altan med en skøn udsigt ned mod søen.
Uden for er anlagt en dejlig have med solrige terrasseområder, så her kan man nyde sommeren fuldt ud. Haven er forholdsvis nem at holde, og består primært af græs, hæk og enkelte bede. For enden af grunden er der et flisebelagt areal med ekstra parkeringsplads til bil og båd m.v.
Vil I se og høre mere om dette skønne hus, så tag gerne kontakt til os allerede i dag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her